|
|
|
Betonfæstninger med græs på: GRØNNE VOLDE SKULLE BESKYTTE HOVEDSTADEN Københavnsområdet er ikke just spækket med høje bakker. Men fra midten af 1800-tallet og et stykke ind i det næste århundrede skød en række græsklædte volde op. De var tænkt som sidste skanse før rigets undergang.
At beskytte København har i næsten 1000 år været højt prioriteret. Og efter middelalderen blev det endnu vigtigere. Der udviklede ikke mindst krigsskibene sig nemlig til en større og større trussel. Derfor begyndte man i 1700-tallet at etablere fæstninger, hvorfra man kunne beskyde en fjendtlig flåde. Nederlaget i 1864 satte fornyet skub i Københavns befæstning. Nu gjaldt det slet og ret rigets overlevelse. Faren fra Preussen føltes meget nærværende, også fordi krigsmateriellet - herunder flåderne - gennemgik en revolutionerende udvikling på den tid. Kanoner fik længere rækkevidde, motorer blev mere slagkraftige - med andre ord: Fjenden kunne angribe hurtigere og fra længere afstand end før. Påkrævet var fæstningsværker og kanonbatterier, der befandt sig et godt stykke fra bygrænse og havneanlæg. Til forsvaret ud mod Øresund opførtes eller udbyggedes derfor en række forter. Herfra skulle man med langtrækkende artilleri gøre livet surt for eventuelle angribere. Da forterne dermed også selv var oplagte mål for fjenden, var de indrettet til at kunne modstå lidt af hvert. Her spillede et forholdsvis nyudviklet materiale en central rolle, nemlig beton. I kombination med bl.a. kampesten udgjorde betonen en hidtil uset stærk beskyttelse mod bombardementer. De københavnske forter er i det store hele betonkonstruktioner. Men oven på dem er der jord og græs. Jordlagene bidrog til forternes robusthed, men har også den sideeffekt, at de giver forterne et mere mildt visuelt udtryk, end hvis det hele var grå beton (som f.eks. det kendes fra de tyske bunkere på Vestkysten).
Sø- og kystforterne var meget iøjnefaldende. De største var mellem 10 og 20 meter høje, og selvom det måske ikke ligefrem er sammenligneligt med Himmelbjerget, så skal det ses i lyset af omgivelserne. Et byggeri som Flakfortet befinder sig jo ude i havet, og der er de 17 meters højdeforskel fra bund til top ikke til at overse. Inde på kysten ragede forterne næsten lige så meget i vejret, og da de lå i et bakkefattigt landskab, kunne de ses viden om. Faktisk var toppen af Kastrup Fort og Dragør Fort de højeste jordpunkter på Amager, indtil der blev opført høje volde på Københavns Lufthavns arealer. Her er Danskebjerge.dk's opgørelser over de højeste konstruktioner med tilknytning til befæstningen af København:
Det kan diskuteres, om befæstningen af København var en fornuftig investering. På den ene side kom ingen af anlæggene i kamp på noget tidspunkt, og det regnes jo i almindelighed for spild af ressourcer at opføre enorme bygningsværker, der aldrig træder i funktion. På den anden side var befæstningsprojektet et udtryk, at danskerne var villige til at forsvare deres land til sidste blodsdråbe, og dette kan i en eller anden grad have fået en fjendtlig aktør til at opgive tankerne om et angreb. I hvert fald stod forterne ikke tomme hen. Under 1. Verdenskrig var hele 50.000 mand fordelt ud på Københavns Befæstning. De udgjorde hovedparten af den såkaldte Sikringsstyrke. På eksempelvis Flakfortet og Trekroner var bemandingen hhv. 550 og 750 mand. Men den teknologiske udvikling indenfor krigsførelse stod ikke stille. Tværtimod accelererede den yderligere under verdenskrigen. Og knap havde man færdigbygget nogle af de største forter, før Københavns Befæstning blev betragtet som forældet. Allerede i begyndelsen af 1920'erne nedlagdes f.eks. Kastrup Fort, et årti senere blev også Charlottenlund Fort og Trekroner taget ud af brug. Nedenfor er lidt flere detaljer om de fem højeste anlæg i det københavnske fæstningssystem.
Gammelt foto og kort: Kb.dk. Skråfotos: Udvalgt via SDFI. Se også: Største menneskeskabte bakker Galleri: De tre højeste kunstige bakker De største toppe De højeste høje Amagers højeste punkter Rytterknægten ikke højest | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
