|
|
|
Hovedstadens travle højdepunkt: DEN LILLE BAKKE I DANMARKS STØRSTE BY Med sin beliggenhed dybt inde i Danmarks hovedstad er Valby Bakke et af landets mest kendte landskabselementer. Tusindvis af trafikanter bevæger sig hen over bakkeknolden hver eneste dag, og selvom den ikke er blandt Danmarks største, tvinger den sveden frem hos de fleste cyklende, løbende og gående.
Valby Bakke er en istidsdannelse, men hvordan den nærmere opstod, er forholdsvis ubeskrevet i geologien. Det er svært at sætte den i forbindelse med nogen andre lignende terrænformer i området, for den ligger der nærmest bare for sig selv. Set oppefra har bakken næsten form som profilen af en tand fra et rovdyr - med tandroden ved Solbjerg Parkkirkegård i nordøst, mens spidsen berører Vestre Kirkegård mod sydvest. Dette svagt buede stykke er ca. 1,5 kilometer langt. Bakkens maksimale naturlige højde er 31 meter over havet. Det er ca. 20 meter højere end det omgivende terræn. Og nu til stejlheden. Høje stigningsprocenter De mest skrånende partier finder man i Søndermarken langs Søndre Fasanvej samt ud mod Pile Allé. Ser man alene på de asfalterede veje i området, er det på Roskildevej, at overfladen er stejlest. Fra krydset ved Pile Allé stiger terrænet svagt, men efter 170 meter øges stigningsprocenten hurtigt til 6. Herfra og næsten helt til toppen ligger hældningsgraden på mellem 6 og 7%. Det viser manuelle målinger foretaget af Danskebjerge.dk i april 2017. På den asfaltsti, der er adskilt fra Roskildevej af et stengærde, skråner terrænet endnu mere. Her er den maksimale stigningsprocent helt oppe på 13. Det er den også på grusvejene op mod Frederiksberg Slot fra nord. 13% på offentlig vej/sti er ganske meget efter dansk målestok.
Men én ting er stejlhed. Noget andet er højdeforskel. De nævnte skråninger ved slottet og Roskildevej har kun en højdeforskel fra bund til top på 13-15 meter. Et større antal højdemeter finder man på strækningen Søndre Fasanvej-Roskildevej fra modsatte side af toppen. Her er der 20 meter i højdeforskel. Til gengæld er bakken her fladere: Både den gennemsnitlige og den maksimale stigningsprocent er lavere end på stigningen fra Pile Allé-siden.
I det hele taget synes Valby Bakke at lide af dværgvækst, når man ser ud over det samlede danske landskab. Når en bakke kommer til kort I forbindelse med en opgørelse over et større antal danske bakker udviklede Danskebjerge.dk for år tilbage en afgrænsende definition af en bakke. Den bestod i, at den skrånende strækning skal have en højdeforskel på mindst 20 meter og en stigning på mindst 3% i snit. På eksempelvis Bornholm er der et halvt hundrede vejstrækninger, der opfylder disse kriterier. På Valby Bakke har strækningen på Søndre Fasanvej-Roskildevej lige nøjagtig det krævede antal højdemeter, men stigningsprocenten er for lav - under 3. Resultat: dumpet! Strækningen på Roskildevej fra Pile Allé har tilstrækkelig stigningsprocent, men for få højdemeter - under 20. Også dumpet! Der er altså ingen af de to strækninger, der lever op til kriterierne for en dansk bakke, og det samme gælder de øvrige asfalterede ruter mod toppen. Det er derfor nærliggende at konkludere, at Valby Bakke - trods dens navn - slet ikke er en bakke! Betegnelsen "knold" er faktisk mere retvisende. I store dele af det øvrige Danmark er der så kuperet, at en stigning med tilsvarende dimensioner knap nok ville blive ænset. Den ville bare være en knold i landskabet.
Tv-billeder fra det professionelle cykelløb PostNord Danmark Rundt sætter Valby Bakkes begrænsede størrelse i relief. Man kan se, at feltet er cirka 25 sekunder om at suse fra bund til top. Så nemt har rytterne ved at tackle stigningen. Ingen problemer med mælkesyre i benene hos dem. Den jævne cyklists mareridt Anderledes er det selvfølgelig for de almindelige cykelpendlere. De må hver dag - i regn og blæst såvel som i bagende solskin - stride sig op ad den skrånende asfalt. For dem er Valby Bakke ikke blot en beskeden pukkel i landskabet. Det er en svedfrembringende forhindring, der ikke har sin mage noget andet sted i den så flade danske hovedstad. Efter københavnske forhold er Valby Bakke en gigant. Og det er måske den tilgang, man bør have til sagen: vurdere Valby Bakke ud fra de præmisser, der gælder i netop dét hjørne af Danmark. Det er alligevel nok håbløst at overbevise folk om, at et landskabselement, der bærer ordet bakke i sig, ikke er en bakke. Så lad os for en stund glemme det med dens pauvre fysiske dimensioner.
For ingen tvivl: Valby Bakke er ikonisk. Og man behøver ikke være københavner - eller cykelsportsentusiast - for at kende stedet. Eller i hvert fald kende navnet Valby Bakke. Det er jo gået hen og blevet et begreb. Som man kan læse i Den Danske Ordbog: Det bruges i udtryk "for at betegne grænsen for det område som københavnerne (og landspolitikerne) synes er interessant, kan overskue el.lign." Det må have eksisteret i sproget længe. Valby Bakke er jo i dag på ingen måde Københavns ydergrænse. Det er generationer siden, den har været dét. I nutiden ligger grænsen snarere helt ude ved Høje Taastrup. Ikke desto mindre dukker udtrykket "vest for Valby Bakke" jævnligt op. Og det kom på alles læber i 2004, da sangskriveren Peter Sommer fik et hit med sangen "Valby Bakke".
Højtliggende seværdigheder Nu skal man heller ikke glemme, at der faktisk er meget konkret at opleve på Valby Bakke. Den største attraktion er København Zoo. Det er en af Europas ældste zoologiske haver, og det karakteristiske godt 40 meter høje udsigtstårn troner på toppen af Valby Bakke. Lige ved siden af ligger det mere end 300 år gamle Frederiksberg Slot. Og på dets nordside: en flot slotshave med snirklede stier og vandløb.
Søndermarken mod syd var også anlagt i tilslutning til slottet, men den har i dag mere karakter af en moderne park. Søndermarken huser tillige Cisternerne. Cisternerne blev anlagt i 1800-tallet som et underjordisk vandreservoir for hovedstaden - i dag er det et stort, hvælvet rum, der anvendes til udstillinger og events. Kontroversielt navn Her til sidst lige et kort smut tilbage til pointen om, at Valby Bakke ikke er en rigtig bakke. Det er der nemlig en del lokale, der godt vil skrive under på. Dog ikke med den begrundelse, der er nævnt tidligere i denne artikel. Nej, de folk, der er trætte af Valby Bakke, er utilfredse med første del af navnet. De fremfører, at bakken blev opkaldt efter slottet og derfor retteligt hedder Frederiksberg Bakke. Argumentet kan suppleres med, at stedet faktisk ligger i bydelen Frederiksberg og ikke i Valby. Men en tilbageførelse af stednavnet er - ja, undskyld udtrykket - op ad bakke. For menigmand siger Valby Bakke. Og på den informationstavle, der for få år siden blev sat op lige øst for slottet, bruges også navnet Valby Bakke. Tavlen viser et billede fra 1801, hvorpå man ser den daværende udsigt ind mod centrum af København.
Alle fotos på siden: Danskebjerge.dk Se mere her: Hovedstadsområdets hårdeste stigninger Danmarks stejleste Danmarks skrappeste | |||||||||||||||||||||||
