|
|
|
Når høje bakker ikke er høje nok: DANSKE UDSIGTSTÅRNE - HVAD SKAL VI MED DEM? Rundt omkring i Danmark er der høje bygninger, som man kan komme op i og kigge ud fra.
Et godt udsigtspunkt i landskabet kommer ikke altid alene. Nogle gange er der også placeret et tårn oven på punktet. Det kan være et tårn, der bruges til overvågning eller kommunikation, og i så fald er der nok ikke adgang til det, men en hel del danske tårne er åbne for publikum, og for mange besøgende på danske bakketoppe er det prikken over i'et, hvis de kan komme op i et tårn og kigge ud over det omgivende landskab. Nyt kort med tårne Danskebjerge.dk har lavet et kort, der viser hovedparten (p.t. omkring 70) af de offentligt tilgængelige udsigtstårne, vi har i Danmark. Kortet inkluderer tårne, der er bygget med udsigt for øje, men du finder også f.eks. fyrtårne og vandtårne, der ikke længere udfylder deres oprindelige funktion og derfor nu fungerer som udsigtstårne. Kortet omfatter selvstændige tårnbygninger og altså ikke tårne, der blot er en del af et større bygningsværk. Indtil videre er der fortrinsvis udvalgt tårnbygninger af en vis størrelse. Mindre fugletårne er f.eks. ikke med, i særdeleshed ikke hvis de står i fladt terræn. Til definitionen af et tårn hører, at det er bygget højere, end det er bygget bredt. Så eksempelvis Aros i Aarhus er ikke med, selvom der er en fin udsigt deroppefra. De tårne, der er vist som røde tårne på kortet, er bygget som fyrtårne. De blå er bygget som vandtårne. Hvis du kender til tårne, som ikke er med på kortet ovenfor, og som opfylder betingelserne, så kontakt endelig Danskebjerge.dk. Tårne med status Det vel nok mest kendte udsigtstårn i Danmark er tårnet på Himmelbjerget. Det er bygget i 1870'erne som en hyldest til kong Frederik den Syvende. Tårnet er af den type, der står på et i forvejen højt punkt i terrænet. En udsigtsforstærker, kunne man kalde det. Også på Ejer Bavnehøj, der ligesom Himmelbjerget ligger i Søhøjlandet, er der et markant tårn, der hvert år får masser af besøgende. Det højeste danske tårn bygget som udsigtstårn er Cloostårnet sydvest for Frederikshavn. Det er 60 meter højt, og da det står i et terræn, der ligger 100 meter over havet, kommer man altså næsten 160 meter op i luften, når man bestiger det. På den anden side af Nordjylland rager Rubjerg Knudes Fyr op. Det har været meget omtalt i de senere år, fordi det blev reddet fra at styrte i havet. Fyret står ved en klint, der konstant er udsat for erosion.
Nu skal jyderne jo ikke løbe med al omtalen. Der findes mange udsigtstårne i den øvrige del af landet også. Et meget østligt tårn er tårnet på Rytterknægten, Bornholms højeste punkt. Tårnet er ligesom Himmelbjergtårnet tilegnet Frederik den Syvende. Her kan man komme helt op i samlet 184 meter over havet, men pga. den omgivende skov er udsigten ikke den mest bjergtagende i landet.
Tårnhøjt helvede? Udsigtstårne er tillokkende for mange, men der er også danskere, der finder dem irriterende. For mange år siden stiftedes derfor Tårnsparkerbevægelsen. En bevægelse, der ønsker udsigtstårne hen, hvor peberet gror. Metoden er, at hver gang et medlem af bevægelsen besøger Himmelbjerget, så skal vedkommende sparke til tårnet. Før eller siden styrter det i grus! Det er selvfølgelig alt sammen gjort med et gevaldigt glimt i øjet, men modstanden mod konceptet udsigtstårn virker reel nok. Det er især friluftsmennesker, herunder spejdere, der er del af Tårnsparkerbevægelsen, og jeg tror, at det er "tivoliseringen" af naturen, de er trætte af. Altså det med, at man anlægger faciliteter for at skabe ekstra begejstring hos gæsterne i stedet for at lade gæsterne opleve naturen på dens egne præmisser. Det modsatte argument er, at tårne rent faktisk giver et anderledes visuelt perspektiv på det område, som folk er taget hen til. Desuden kan turen op og ned være en oplevelse i sig selv, og den kan give sved på panden og tvinge pulsen i vejret, hvilket jo er sundt. Ofte er der også en god portion relevant kulturhistorie knyttet til tårnene.
Tårnenes fremtidsudsigter Fælles for flere af de mest populære udsigtstårne - som dem på Himmelbjerget, Ejer Bavnehøj og Rytterknægten - er, at de er temmelig gamle. Der bygges ikke mange permanente udsigtstårne ude i den danske natur længere. Det kan bl.a. hænge sammen med begrænsende fredningsbestemmelser. Der er dog undtagelser, og en markant én af slagsen er Skovtårnet ved Rønnede på Sydsjælland. Tårnet blev bygget for få år siden og var fra starten en turistmagnet. Det er ikke kun udsigten, der er tiltrækkende, men også tårnets særprægede arkitektur. Måske vil Skovtårnets succes sætte ny gang i tårnprojekter ude omkring i landet. Faktisk er der alene i juli 2021 åbnet to nye udsigtstårne i hver sin ende af landet. Læs mere om dette på bloggen! Al kortinformation ovenfor er indsamlet af Danskebjerge.dk. Alle fotos tilhører Danskebjerge.dk. Se mere her: Danskebjerge.dk's udsigtsquiz Lavest og højest på Bornholm | Sydfynske Alper med udsigtstårn | Valby Bakke med udsigtstårn | ||||||||
