Et væld af sandbakker:
PÅ FANØ STÅR BJERGENE ALDRIG STILLE

Klingebjerg. Hvidbjerg. Silkebjerg. Magerbjerg. Kikkebjerg.

Antallet af bjerge på Fanø er nærmest uendeligt. Øens landskab rummer ganske enkelt en af de største koncentrationer af navngivne bakketoppe i Danmark. Og mens ingen af dem er specielt høje - målt i meter over havet -, så er de fleste ganske markante. Og foranderlige!

På Fanø finder du store flade sandstrande, men også masser af stejle knolde, som er værd at bestige.

Fanø ligger ud for Esbjerg i Sydvestjylland. Der er tale om en af de fladeste danske landsdele, men enkelte steder hæver terrænet sig alligevel på en ganske synlig måde. Det er i klitlandskabet, hvor kombinationen af hav, sand og vind skaber uregelmæssige sandbanker. Et fænomen, der præger store dele af Fanø.

Uregelmæssigheden ses dels i klitbakkernes udformning. Deres sider kan være vældig stejle, og de er svære at bestige på grund af det løse underlag. Desuden er bakkerne meget påvirkelige af vind og vejr, og de kan derfor på relativt kort tid ændre udseende og højde. Dette er særligt tydeligt på øens sydlige tredjedel, som tilmed har været offer for en række stormfloder i de seneste årtier.

Danskebjerge.dk har set nærmere på alle officielt opmålte terrænpunkter syd for Sønderho Strandvej. Når man sammenligner disse 20 punkter, som er angivet på et topografisk kort fra ca. 1960, med nutidige opmålinger, så er 17 af dem lavere beliggende i dag. I gennemsnit ligger de 4,9 meter lavere end for et halvt århundrede siden, viser beregningen. Den største forskel finder man - måske logisk nok - ved det punkt, der ligger nærmest havet. Her er terrænet blevet eroderet ned fra 15,4 moh. til beskedne 2,1 moh.

Kort fra ca. 1960, der viser den sydlige ende af Fanø. Punkterne med højdeangivelse, som ligger syd for den øst/vestgående vej vist med rødt, har Danskebjerge.dk sammenlignet med nutidige data. Langt de fleste punkter har ændret højde, nogle med adskillige meter.

Den generelle tendens på Fanø er dog, at bakkelandskabet snarere konsolideres. Det skyldes, at øen vokser, nemlig med 1-2 meter om året i vestlig retning. Dermed øges klitbakkernes afstand til havets eroderende kræfter, og der dannes nye strandnære klitter, som kan yde en vis beskyttelse for det "gamle" bakketerræn.

Men blæsten hærger fortsat overalt. Og med undtagelse af Fanø Klitplantage midt på øen ligger landskabet åbent og sårbart. Bevoksningen er mange steder for lav og for spredt til at kunne holde på sandoverfladen.

Stejlsidet 20 meter høj klit nær Mosedal Bjerg. Byskiltet til højre byder velkommen til Sønderho.

Men hvor høje er de højeste bjerge på Fanø så? Det er et drilsk spørgsmål, for som sagt er øens terræn i konstant forandring.

Officielt er det Pælebjerg, der er højest. Pælebjerg ligger i vestenden af Fanø Klitplantage, og der er et postament på toppen. Et postament er typisk placeret på det højeste punkt i et område, og det er måske derfor, at Pælebjerg har kunnet nyde sin førsteplads så længe. Sandheden er imidlertid den, at de 21 meter, som er bjergets officielle højde, ikke rækker.

Den røde plet på kortet, lidt til venstre for midten, viser det punkt, der ifølge Danskebjerge.dk's granskning er det højeste terrænpunkt på Fanø. Fra toppen og til havets overflade er der en højdeforskel på godt 23 meter.

Faktisk har Pælebjergs dominerende position altid været temmelig vakkelvorn. På forskellige landkort fra det seneste århundrede har man kunnet se, at flere andre toppe også befandt sig 21 moh. eller sågar endnu højere. (Se eksempel her.)

Det gælder navnlig i det område, der hedder Havside Bjerge - et råt og meget puklet klitlandskab nordvest for Sønderho. Her har der i nyere tid konstant ligget bakker, der måler 22-23 moh. Og ifølge de nyeste kortdata, baseret på digitale højdemodeller, er der i dag et punkt her, som ligger 23 moh. Det er vist på kortudsnittet herover - og er efter alt at dømme Fanøs virkelige højeste punkt. Ganske vist er der på det topografiske kort skrevet lidt andre data ind, men jeg har mest tiltro til de objektive, punktbaserede data, som kan opdateres. De har en usikkerhedsmargin på få centimeter.

I det halvnøgne klitterræn rejser Havside Bjerge sig som et imponerende bjerglandskab i horisonten. Her set fra syd. I højre side, halvt skjult, ses sommerhuse. Der er en del sommerhusbebyggelse i området.

I øvrigt rejser de samme datasæt tvivl om førnævnte Pælebjergs 21 meter. Det er godt nok tallet 21, der optræder hos Naturstyrelsen og forskellige andre kilder, men Danskebjerge.dk har ud fra højdemodellen ikke kunnet finde et punkt, der angiver højden til mere end 19 moh. På det nyeste digitale topografiske kort står der da også 19 moh. ved siden af visningen af postamentet på Pælebjerg. Noget tyder altså på, at Pælebjerg på flere måder har pyntet sig med lånte fjer.

Selvfølgelig er det en styrke, at punktet har et navn (rekordholdere skal jo optimalt set hedde noget), men hvad med f.eks. Låddenbjerge på Fanøs sydspids? Låddenbjerge når en meters penge højere op. Toppen troner i en højde af 20 moh. Så længe det varer altså. Vejr og vind kan snart lave om på tingene igen.

Fra de høje klitter er der smuk udsigt ud over det flade Vadehav. Den grå betonkasse, der ses nede på stranden, er en tysk bunker fra Anden Verdenskrig. Dem er der mange af langs Fanøs kyst.

Du kan læse mere om Fanøs landskab og natur på disse sider:

· Seværdigheder på Fanø - Naturstyrelsen (bemærk dog fejlen vedr. Pælebjerg)
· Bjergene på Fanø - Mit Fanø
· Fanø i Atlantvolden - tyske forsvarsanlæg i klitterne

Fotos: Danskebjerge.dk. Grafikken er lavet med udgangspunkt i kortdata fra Miljøministeriet. Citér venligst Danskebjerge.dk ved gengivelse af informationer fra artiklen.



Se også:   Kuperede småøer   |   Ukendt landskab med 82 tinder   |   Omskiftelige højdepunkter   |   Mest bakkede landsdele