Historisk sønderjysk bakketop: DYBBØL BANKE - ET BLODIGT HØJDEDRAG
Militærhistorisk har ingen anden forhøjning i det danske landskab spillet en større rolle end Dybbøl Banke ved Sønderborg. Det var heroppe, at Preussen grundlagde sejren i 1864 - en sejr, der omvendt var en dansk katastrofe, og som satte sig varige spor i det danske folk. De dramatiske begivenheder fylder endnu i dag meget på Dybbøl Banke, men de naturskønne omgivelser er omtrent lige så tillokkende.
Video: Dybbølgade, som man ser den, når man står ud for Dybbøl Mølle.
Når man har besteget Dybbøl Banke fra Sønderborgsiden, kan man se over til halvøen Broager Land. Det er et smukt, men også skæbnesvangert syn.
Forud for stormen på Dybbøls skanser 18. april 1864 havde preusserne nemlig placeret en del af deres kanoner på Broager Lands nordkyst, og herfra kunne de ramme de danske stillinger, uden at danskerne havde noget effektivt modsvar. Som dagene gik, blev forsvarsværkerne mere og mere ramponerede, og til sidst kunne Bismarcks mænd løbe de danske tropper over ende.
Dybbøl Banke set fra Gammelmark på Broager Land, med farvandet Vemmingbund nedenfor højdedraget. Dybbøl Mølles vinger stikker frem bag nogle træer i højre side af billedet.
I princippet er det ellers en fordel for den forsvarende part at befinde sig oppe på et højdedrag. Det giver et godt overblik over slagmarken og besværliggør angribernes avancement. Fra toppen af Dybbøl Banke er der terrænfald på ca. 30 meter mod nord og vest og knap 70 meter mod syd og øst. Et stærkt udgangspunkt.
Men ikke stærkt nok i længden. Preusserne havde til sidst gravet skyttegrave så tæt ind på danskernes rækker, at kun de stejle skansevolde stod i vejen for dem. Desuden var skanserne på den sydvendte skråning et taknemmeligt mål for de preussiske kanoner to kilometer borte.
Tysk illustration af, hvordan de tyske og danske stillinger så ud ved angrebet 18. april 1849. Chausséen ses tydeligt mellem møllen og brohovedet ud for Sønderborg by. Zigzag-linjerne forrest til venstre er preussiske løbegrave.
Dybbøl Mølle, der står nær toppen af bakken, var selvsagt også i skudlinjen. Det havde den faktisk været før, nemlig under Treårskrigen, hvor der både 1848 og 1849 havde været militære sammenstød på Dybbøl Banke. Den 13. april 1849 var møllen blevet skudt i stykker, efter at tyske tropper havde søgt ly ved den. Endnu mere blodigt blev det i 1864. Den navnkundige 8. brigade forsøgte sig med et modangreb op til møllen, og i og omkring møllebygningerne blev adskillige soldater fra begge sider dræbt eller såret. Kort efter var det danske nederlag ved Dybbøl en realitet.
Selve møllen var allerede blevet voldsomt beskadiget under de forudgående ugers bombardementer. Den nuværende hvidkalkede mølle, der i dag står så stolt og knejser i det flotte åbne terræn, er bygget i 1935 og huser et museum.
Dybbøl Mølle havde det hårdt i midten af 1800-tallet. I 1849 blev den ødelagt af et bombardement (illustrationen t.v.), og blot 15 år senere skete noget tilsvarende (fotoet t.h.).
Dybbøl havde stærk symbolværdi i tiden efter 1864, og stedets betydning for danskheden blev understreget yderligere, da Holger Drachmann i 1878 udgav en bog om sit besøg på stedet året før. Han skriver bl.a.:
"Her staar jeg, og vil ikke flytte min Fod,
Som Vagt paa den vældige Banke;
Granater skal ikke rokke min Rod,
Og Ild ikke kvæle min Tanke."
At der et århundrede senere stadig var en god portion national stolthed knyttet til Dybbøl, fremgår af John Mogensens store hit "Der er noget galt i Danmark". Her synger han de berømte ord om, at Dybbøl Mølle maler ad helvede til. Påstanden er på sin vis ikke helt forkert, for faktisk er det lang tid siden, at den har malet mel.
Video: John Mogensens "Der er noget galt i Danmark" fra 1971.
Et krigsminde, som de færreste besøgende måske hæfter sig ved, er Dybbølgade. Det er vejen op til møllen nede fra Alssund.
Vejen ligger i store træk oven på den vej, der lå her i 1864. Den var uhyre vigtig for det danske forsvar af Dybbøl, da den var hovedfærdselsåren for både tropper, forsyninger og artilleri. Vejen blev betegnet som chausséen, og det er umiddelbart meget passende, at der op forbi møllen i dag er et længere stykke med chaussésten. Her skal man dog bemærke, at en chaussé ikke nødvendigvis er brostensbelagt. Den kan også være "makademiseret", dvs. anlagt med "uregelmæssige smaasten (skærver) med grus, tjære, asfalt olgn. som bindemiddel" (jf. Ordbog over det danske Sprog). Samtidige billeder af Dybbøl-chausséen synes at bekræfte, at overfladen var grusbelagt - uden større sten - og så måske kombineret med et tjæreagtigt lag for at gøre vejen endnu mere fast.
Troppebevægelser til og fra Dybbøl Mølle i 1864, kort før det afgørende preussiske angreb. Møllen ses yderst til venstre - tilsyneladende endnu uskadt. Chausséen synes i god stand. Man ser også en anden ting, der er kendetegnende ved datidens bedste veje, nemlig grøften i siden.
I vore dage er Dybbølgade en fin, gennemsnitlig tosporet bilvej. Der er vejtræer i begge sider og cykelsti i hver retning. For de cyklende er det en krævende omgang at bestige Dybbøl Banke. Fra broen over Alssund og op til toppen er der en højdeforskel på 57 meter. Efter dansk målestok er det et betragteligt tal. Den formildende omstændighed er, at stigningsprocenten aldrig bliver tocifret. De fleste vil kunne cykle op ad bakken uden at måtte stå af undervejs, men det er en ret varieret stigning, hvor man nok må skifte gear flere gange på turen.
· Bakken er en del af en randmoræneryg, der blev presset op af isstrømme fra øst ca. 17.000 år siden. · Det højeste punkt befinder sig ved Skanse IV, 68 meter over havet. · Det stejleste terrænfald er mod sydøst: De 850 meter ned mod kysten skråner i snit med 8%. · Fra Dybbølgades begyndelse nær Christian d. 10.'s bro (8 moh.) og op til vejens højeste punkt (65 moh.) er der 1770 meter med en gennemsnitlig stigning på 3,2%.
Netop den varierende hældning gør bakken særdeles egnet til cykelløb. Den er jævnligt med i det store danske etapeløb PostNord Danmark Rundt, og navnlig ét år var vi vidne til et helt formidabelt opløb på Dybbølgade. Den ene rytter efter den anden forsøgte sig, og netop som man troede, at sagen skulle afgøres mellem to duellanter, kom der en tredje og snuppede sejren ud for møllen. At køre først over målstregen på Dybbøl Banke er efter undertegnedes mening noget af det fornemste, man kan opnå som cykelrytter, selvom der findes stejlere stigning andre steder i kongeriget.
Video: Den fænomenale afslutning på Sønderborg-etapen i PostNord Danmark Rundt 2016.
I øvrigt byder området også på gode udfordringer for løbere. Jeg har selv deltaget i 1864-løbet, som var en event, der opstod i forbindelse med 150-året for Slaget ved Dybbøl. I det løb indgik nogle af Dybbølgades sideveje. Særligt på bakkens sydside er vejene meget stejle. Det er ret spektakulært at have tårnhøj puls, mens man bevæger sig rundt mellem et væld af andre krigsmonumenter og prøver at nyde de bjergtagende udsigter ud over de omgivende farvande og Sønderborg by.
· Historiecenter Dybbøl Banke ligger ved toppen. Her kan du blive klogere på især slaget den 18. april 1864. · Rundt omkring i området finder man små mindesten, der markerer, hvor der faldt soldater. Der er også fire fællesgrave med i alt 334 danske og 28 preussiske faldne. · Kongeskansen er den største eksisterende skanse. Den er tyskbygget, men anlagt på et sted, hvor der lå danske skanser. I 1920 var op mod 50.000 mennesker samlet her for at fejre Genforeningen. · Dybbølstenen (også kaldet Barstenen) står nok lidt i skyggen af de øvrige seværdigheder i området. Den har nemlig ikke meget med 1864 at gøre, men er derimod en af Danmarks største sten - med en vægt på næsten 250 ton. Den kom hertil med isen, da Dybbøl Banke blev skabt.
Bestyreren af Danskebjerge.dk fik efter 1864-løbet lov at posere i halvt soldater-outfit omgivet af "ægte" krigsveteraner samt en kirurg, der fremviste autentiske remedier til brug ved bl.a. amputeringer.
Alle ældre illustrationer på siden: Det Kongelige Bibliotek. Nyere billedmateriale: Danskebjerge.dk
