VISSENBJERG - FAKTA

Dette er et af de mest sete højdedrag i Danmark. Man kommer nemlig igennem det, hvis man kører på motorvejen over Fyn - og det er der jo rigtig mange, der gør. Området er generelt højt beliggende og udmærker sig navnligt ved nogle vældige enkeltstående bakker.


     
Højeste punkt: Frøbjerg Bavnehøj, 131 moh.   |  Største peak-factor: Vissenbjerg, 79 m.   |  Områdets størrelse: 170 km².

Geografi:
Højdedraget, der i geologien også ses betegnet som "det centralfynske højland vest for Odense", er svært at stedfæste præcist, da det bærer dødislandskabets ustrukturerede karakter. Men i det væsentlige finder man bakkeområdet mellem de to motorvejsafkørsler ved Grønnemose i vest og Blommenslyst i øst. Nord for denne linje flader landskabet snart ud, mens det i syd fortsætter ned forbi Frøbjerg. Se også kortet, eller læs mere om Vissenbjerg-højdedragets terræn nederst.

Udsigt fra Brændholt Bjerg (115 moh.) over mod Fyns "Himalaya", Frøbjerg Banker. Lidt til venstre for midten - delvist skjult af træer og buske - ligger Frøbjerg Bavnehøj, Fyns højeste punkt (131 moh.).

Baggrund:
Vissenbjerg-højdedraget er et af de klassiske eksempler på, hvordan dødis kan præge et større landskab. Et centralt fænomen er is-søerne, som dannes ved, at gletsjer-isen delvist smelter, således at der opstår søer omkranset af dødis. Yderligere tilstrømmende smeltevand fører ler, sand og grus med sig, og når al isen forsvinder - og dermed også vandet i søen -, står der en bakke tilbage.

På Vissenbjerg-egnen ser geologer tydelige tegn på, at denne proces er sket to gange, nemlig som følge af to forskellige stadier i dødismassernes tilbagesmeltning. Først har der været en issø, som har skabt en bakke. Dernæst er der opstået en ny issø, klemt inde mellem dødisen og den nævnte bakke, hvilket efter tilsvarende opskrift har dannet endnu en bakke, blot på et lavere niveau (op til 40 meter lavere). Efter at is og smeltevand er helt forsvundet, ses et "trappelandskab" i tre niveauer - dog noget forstyrret af erosion, der har jævnet de stejle skrænter delvist ud.

Især to steder er terrænet så specielt, at der i dag er tale om egentlige turistattraktioner. Frøbjerg Banker er et rund, cirka tre kvadratkilometer stor dødisdannelse, som med Frøbjerg Bavnehøj når sit klimaks i 131 meters højde over havet. Stedet er dermed Fyns højeste punkt. Til og med Englandskrigene i starten af 1800-tallet tændte man her bål for at advare om fjendtlige hære - deraf navnet Bavnehøj. Nu kommer folk her for at "se giraffen" og nyde udsigten. Men der er også et friluftsteater, Frøbjerg Festspil, som trækker næsten 25.000 besøgende om året.

"Udsigten" i Vissenbjerg har også mange gæster, hvilket er helt berettiget, for stedet lever i den grad op til sit navn. Det primære udsigtspunkt ligger i et lille smalt skovområde tæt ved en parkeringsplads. Der er nogenlunde ryddet for træer, så fra toppen af den stejle skråning kan man spejde langt ud over landskabet i sydlig retning.

Hvis man klatrer ned ad skråningen, kommer man til "Udsigtens" modstykke: "Afgrunden". Her er vand fra en issø strømmet bort og har udgravet en dyb kløft, en afløbsrende. Renden er kun få hundrede meter lang, men op til 16 meter dyb. Det er ikke så nemt at stå på "Afgrundens" rand - hvis nogen skulle have lyst til det. Til gengæld er der en sti, der fører ned til bunden af "Afgrunden" og igennem den. Nyd den lille bæk og dens rislen - og i det hele taget den pragtfulde natur, som giver begrebet afgrund nye, positive associationer.

Der er ca. 70 meters højdeforskel mellem "Udsigten" og dalen i horisonten. Der er så smukt nede i "Afgrunden", at man trods navnet faktisk kommer i godt humør af at være der.
Terræn: Terrænet er først og fremmest karakteriseret ved en række markante enkeltstående bakker. Ud over Frøbjerg Banker kan nævnes Dyred Banke (toppunkt: 123 moh.), Brændholt Bjerg (115 moh.), Ornebjerg (104 moh.), Hesbjerg (102 moh.) og Grøftebjerg (81 moh.). Brændholt Bjerg er nok den mest imponerende af dem alle, fordi den ligger på næsten åben mark og stiger kraftigt mod toppen fra alle sider.

Det er meget krævende at bestige disse bakker til fods eller på mountainbike. Men glæden ved udfordringen blegner lidt, når man indser, at der ikke er nogen sammenhængende grusvejs- eller stisystemer, der forbinder bakkerne. De bedste muligheder befinder sig ved "Udsigten" i Vissenbjerg, hvor der er nogle spændende stier - desværre er ruterne forholdsvis korte.

En bil på vej ned ad den såkaldte Vissenbjerg-bakke, som med sine godt 57 højdemeter er områdets klart hårdeste stigning. Den stiger kraftigst på det sidste stykke og slutter midt inde i Vissenbjerg by.
For landevejsrytterne er der for så vidt mange små veje at boltre sig på. Men her støder man ind i det omvendte problem, nemlig at der savnes stigninger. Man skal lede ret længe for at finde asfalterede strækninger, der stiger med mere end 30 højdemeter. Den mest markante undtagelse er Vissenbjerg-bakken, som er kendt videnom. Den stiger med 5% over en strækning på 1150 meter.
Faktisk er vejen, hvis officielle navn er Kirkehelle, anlagt hen over de "trappetrin", der blev beskrevet ovenfor. Det bevirker, at der først er en stigning på ca. 20 højdemeter, derefter et kort, fladt stykke og så igen et stigende parti på næsten 40 højdemeter op til toppen.

(Alle fotos: Danskebjerge.dk)