GPS'er skyder for lavt:
DIN MOTIONSRUTE ER HÅRDERE END DU TROR

Ruteprofilen fra en GPS-registrering af ruten til motionscykelløbet Sorø Classic. Det går både op og ned på ruten, men det angivne antal højdemeter står ikke mål med sværhedsgraden.

Dyr teknologi, lav troværdighed. Højdedata fra GPS-udstyr er ikke meget værd, når det gælder danske motionsruter, viser ny analyse fra Danskebjerge.dk.
(En kortere version af artiklen finder du i pdf-format her.)

Som motionist kan man nogle gange føle, at den tur, man lige har været ude på, var enormt kuperet og anstrengende. Men når man får kigget på de data, som GPS-uret har indhentet fra turen, ser ruten ikke så slem ud endda. Det er måske bare den dårlige form, der har fået bakkerne til at føles så store og talrige - er den nærliggende tanke.

Nu viser et nærmere eftersyn foretaget af hjemmesiden Danskebjerge.dk imidlertid, at den udkørte motionist meget vel kan have ret.

I hvert fald er det reelle antal højdemeter, man tilbagelægger på en træningstur, i de fleste tilfælde større, end hvad GPS-uret og rutesoftwaren angiver. Der er endda eksempler på, at det virkelige antal højdemeter på en strækning er dobbelt så højt som det, der kan læses på skærmen efter turen.

- Det betyder, at man skal være meget påpasselig med at bruge de her data, når man skal vurdere sværhedsgraden af forskellige ruter, fastslår Jacob T. Johansen fra Danskebjerge.dk.

Sø med afvigelser
Undersøgelsen bygger på en generel erfaring med ruter og højdemåling, og så har Danskebjerge.dk i detaljer gransket fire rundstrækninger af forskellig type og distance som en slags stikprøver.

En tur rundt om Maglesø syd for Holbæk er en af Sjællands mest kuperede rundstrækninger. På asfalt er strækningen 9,1 km lang, og har du en GPS fra Garmin med dig, får du bagefter at vide, at du har tilbagelagt 78 stigende højdemeter. Du kan slå Garmins såkaldte højdekorrektioner fra, og så får du resultatet 74.

Men hvis du uploader din tur til Gpsies.com - et tyskudviklet website til ruteplanlægning -, så får du noget andet at vide. Ifølge Gpsies er der 125 højdemeter rundt om Maglesø. En betragtelig forskel! Hvis man kørte ti gange rundt om søen, ville forskellen blive på mere end 500 højdemeter.

En bakketop ved Maglesø syd for Holbæk. Der skal trædes godt i pedalerne for at komme over den, men det er ikke sikkert, at de højdedata, du får med dig hjem fra turen, afspejler det. (Foto: Danskebjerge.dk)

Fintælling af højdemeter
Men kan det være Garmin, der har ret, og Gpsies, der puster værdierne for højt op?

Det undersøgte Danskebjerge.dk ved at lave en manuel optælling af højdemeter på ruten. Han tog udgangspunkt i et digitalt kort fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Dette kort indeholder satellitopmålte højdedata med en præcision ned til få centimeter. Ved at optælle alle stigende strækninger på 2 højdemeter og derover kunne han finde et tal, der er uafhængigt af de beregningsmodeller, som Garmin, Gpsies, Strava og forskellige andre højdeservices bruger.

For Maglesø viste optællingen, at der er 127 højdemeter på de 9,1 km. Altså et tal, der ligger meget tæt på det fra Gpsies.

En anden sjællandsk asfaltrute blev undersøgt, nemlig den rute, der bruges i motionscykelløbet Sorø Classic. Ruten er 52,5 km lang og byder på en snes stigninger med 5-40 højdemeter hver. Men derudover er der nogle delstrækninger, som er ganske puklede - det går op, og det går ned, men uden at man kan tale om egentlige bakker.

Måske sorteres den slags højdemeter fra i de GPS-baserede ruteopgørelser? Både Garmin, Gpsies, Strava og Ride With GPS angiver i al fald et lavere antal højdemeter end de 401,5, man når frem til ved optælling vha. kort. Som før er der i optællingen set bort fra stigninger på mindre end 2 højdemeter, så resultatet 401,5 højdemeter er en minimumsangivelse.

Alle skyder for lavt
Ikke desto mindre er tallet markant højere end Garmins. Danskebjerge.dk har tre registreringer fra Garmin på Sorø Classic-ruten, og det laveste tal er 199 (med højdekorrektioner deaktiveret), mens det højeste er 252 (med højdekorrektioner aktiveret). Det er skud ret langt forbi! Med angivelser, der er helt ned til det halve af det korrekte, må Garmins højdedata siges at være decideret upålidelige. I hvert fald i en dansk kontekst, hvor det ofte er mindre, men hyppige stigninger, der karakteriserer de udfordrende ruter.

Men Garmin er ikke ene om at ramme ved siden af skiven. Strava sætter antallet af højdemeter på Sorø Classic-ruten til 280, Ride With GPS siger 325, mens Gpsies er tættest på sandheden med sine 378 højdemeter.

Danskebjerge.dk's film fra Sorø Classic-ruten (52,5 km). De hårdeste stigninger er vist og beskrevet såvel som det samlede antal højdemeter på ruten, optalt og beregnet ud fra et digitalt topografisk kort.

Hvorfor er der disse forskelle? Det er svært at svare på, for de større softwareproducenter står ikke just i kø for at fortælle om deres beregningsmodeller. Til gengæld er folkene bag Gpsies ganske åben om deres metode, og herfra lyder det, at de opererer med en udjævningsfaktor på 4 meter. Udjævningen sker for at minimere risikoen for datafejl, men indebærer så også, at de små knolde på en rute går tabt i beregningen. Dette kan forklare, hvorfor Gpsies' angivelser oftest ligger nogle procent under, hvad Danskebjerge.dk beregner sig frem til. Man kan forestille sig, at Garmin, Strava m.fl. arbejder med endnu større udjævning, og at det er derfor, deres højdemetertal er så markant lavere.

Kuperede løberuter
Dertil skal siges, at afvigelsernes størrelse kan veksle fra rute til rute. Den rundstrækning, der bruges til det traditionsrige Aalborg Brutalmarathon, har ved optælling på kort 118,5 højdemeter, mens Garmin siger 100, altså en afvigelse på "kun" 20 procent. Ride With GPS ligger et par højdemeter over Garmin, mens Gpsies er spot-on med 118 højdemeter. De to sidstnævnte er beregnet ud fra samme GPS-fil, hvilket jo understreger, at det ikke så meget er selve dataindsamlingen, der forårsager differencerne, som det er måden, softwaren håndterer de indsamlede data på.

Og dog er der også eksempler på unøjagtige højdeprofiler direkte fra GPS'erne. På den rute, som Eremitageløbet afvikles på nord for København, er der i skoven nord for Eremitageslottet en strækning, der af en eller anden grund ofte registreres som en stigning med et tocifret antal højdemeter, selvom der reelt kun er ganske lille terrænforskel på den. Dette er medvirkende til, at Gpsies opgør Eremitageruten til hele 150 højdemeter. Danskebjerge.dk's optælling resulterede i 117 højdemeter, altså en del færre. Men det er så også et meget sjældent eksempel på, at Gpsies skyder skævt. Det skal i øvrigt siges, at der på en anden af Gpsies' ruteregistreringer fra Eremitageløbet kun er angivet 103 højdemeter. Det er tættere på virkeligheden, men dog lidt bekymrende, at antallet af angivne højdemeter kan afvige med 50% fra gang til gang, selvom man bruger samme teknologi.

Brugerne ladt i stikken
Alt i alt må man konkludere, at der trods stort udbud af udstyr og mange års erfaringer med GPS-data er mangler i anvendeligheden af teknologien. De præcise højdedata eksisterer, men det kniber med at koble ruteregistreringerne fra GPS-apparaterne til disse data. Konsekvensen er, at brugerne fortsat har et dårligt udgangspunkt, når de skal vurdere og sammenligne ruters sværhedsgrader. Eller sagt på en anden måde: Du kan ikke regne med, at det antal højdemeter, der angives for en bestemt rute, er tæt på virkeligheden - i det mindste skal det fremgå, hvilken software/producent tallet stammer fra. For antallet af højdemeter varierer stærkt fra firma til firma.

Fire eksempler: SÅ MEGET RAMMER DE FORKERT
(udvalgte rundstrækninger og de laveste GPS-angivelser sammenlignet med manuel opgørelse)
Rundstrækning Garmin Strava Ride With GPS Gpsies Danskebjerge.dk
Sorø Classic-ruten (52,5 km) 199 280 325 378 401,5
Rundt om Maglesø (9,1 km) 74 - - 125 127
Eremitageløbsruten (13,3 km) 104 150 - 103 117
Aalborg Brutalmarathon (6,9 km) 97 - 102 118 118,5
Søerne på listen er rangeret efter maksimal dybde, men også den vertikale beliggenhed af bunden på det dybeste sted er anført (i meter under havet). Se hele kortet her.

Ovenstående undersøgelse viser klart, at Garmin er et upålideligt redskab, når man skal have estimeret højdemeterantallet, mens Gpsies ifølge Danskebjerge.dk klarer opgaven bedst. Dertil skal siges, at der findes flere udbydere af ruteservices, end de her nævnte.

Den mest retvisende og sikre estimering af en rutes højdemeter kan imidlertid fortsat kun opnås på én måde, nemlig ved en manuel sammentælling ud fra de nyeste digitale topografiske kort. Det vil være krævende for en motionist at lave en sådan sammentælling for hver træningsrute, vedkommende har gennemført. Men en løbsarrangør bør overveje at gøre det. Det vil styrke troværdigheden af de oplysninger, man giver løbets deltagere om ruten, og man skal ikke frygte, at det får løbet til at se lettere ud. Som nævnt resulterer de fleste optællinger i, at ruten har flere højdemeter, end man gik og troede.



Se også:     Kirker kappes om at være tættest på Himlen    Usynlig bakke på VM-ruten    Vejle kan huse bjergetape