SÅDAN BLEV VEJENE UDVALGT OG MÅLT

Danskebjerge.dk's liste baserer sig på opmålinger af gader og veje i hele Danmark. For dem, der interesserer sig for metoder og kriterier, er her en gennemgang.

Længere nede på siden er der en mere uddybende tekst om overvejelserne, der ligger til grund for projektet.



En måling med elektronisk vaterpas på Kiddesvej, nær det sted hvor den maksimale stigningsprocent findes.


KRITERIER:
For at komme med i Top 20 skal en stejl vejstrækning opfylde følgende kriterier:

- Det skal være en officiel vej

- Vejen skal have fast overflade

- Vejen må ikke være blind

- Det punkt, hvor stigningsprocenten måles, skal befinde sig på en vejstrækning med betydelig højdeforskel (en bakke)
Måleresultat på Kiddesvejs stejleste sted. Vi afrunder til 19%.

DEFINITIONER:

Officiel vej: Vejen er registreret hos myndighederne og er bl.a. med på landkort. Typisk vil vejen være forsynet med et vejskilt med vejens navn. Vejen kan være offentlig eller privat, når blot den er frit tilgængelig, herunder for biltrafik. Der tages ikke stilling til, om der med skiltning er angivet begrænsninger i trafikken, f.eks. "beboerkørsel tilladt".

Fast overflade: Vejens overflade skal bestå af fast materiale. Det vil typisk sige asfalt, men det kan også være brosten, fliser eller cement.

Bakke: En bakke er en længere strækning med stigende terræn. I tvivlstilfælde gås ud fra Danskebjerge.dk's definition: En bakke har en højdeforskel på mindst 20 meter og en gennemsnitlig stigningsprocent på mindst 3. Bakken kan godt være fordelt på indbyrdes forbundne veje med forskellige navne, men den maksimale stigningsprocent skal befinde sig på vejen med det navn, der angives.


METODE:

Vejene er opmålt forskellige steder mhp. bestemmelse af det stejleste punkt. Opmålingen er foregået vha. dels manuelt udstyr (vaterpas og tommestok), dels elektronisk udstyr (digitalt vaterpas). Målingerne er udelukkende foretaget i vejens længderetning, altså ikke på tværs af vejen el.lign.

SÅDAN AFGØRES EN MÅLING:

Et sæt målinger på en vejs stejleste område giver følgende resultater (tænkt eksempel):

20 - 19 - 21 - 22 - 19 - 21 - 19 - 20

Det højeste resultat er 22, men det forekommer kun én gang. Derfor ses der bort fra dette isolerede resultat. Den maksimale stigningsprocent fastsættes herefter til 21.
På det sted, hvor det stejleste punkt lokaliseres, foretages særligt mange målinger. Det sker for at tegne et reelt billede af, hvad der er stigningens maksimale stigningsprocent. Det indebærer, at man ser bort fra de måleresultater, der afviger markant fra de øvrige, og som kan skyldes tilfældigheder eller små betjeningsfejl. Desuden frasorteres målinger på steder, hvor vejens overflade er unormal, f.eks. ved kloaker, vejbump, revner eller andre uregelmæssigheder.


HVAD LISTEN IKKE VISER:

Enhver kan bygge sin egen lille stump vej, men en liste som den ovenstående er mest interessant og anvendelig, hvis de veje, der er anført, er let tilgængelige for enhver trafikant, herunder cykelryttere. Det er baggrunden for kriterierne, og det betyder først og fremmest, at indkørsler, blinde veje og grusveje ikke er taget med. Vejstrækninger af denne art kan dog være nævnt i anden sammenhæng.

Danmarks stejleste veje er ikke nødvendigvis de sejeste. En meget stejl gade kan jo f.eks. være ret kort, og nogle af stigningerne på listen er kun få hundrede meter lange. For at se, hvilke danske stigninger der er grummest alt i alt, kan du kaste et blik på Danskebjerge.dk's Top 10 over de største og skrappeste stigninger i Danmark.

Typer af stejlhed
Resultaterne af Danskebjerge.dk's undersøgelse af de danske vejes stejlhedsgrad vil ikke i alle tilfælde svare til, hvordan man oplever stejlheden. F.eks. vil mange betegne hovedgaden i Gudhjem som usædvanlig stejl, men i undersøgelsen er den langt fra blandt topscorerne. Det skyldes primært, at stejlhed kan gøres op på forskellige måder.

I nogle sammenhænge kan stejlhed defineres som "stejl over en længere strækning" - sådan som gaden i Gudhjem er -, men når man som i denne undersøgelse vil finde frem til den maksimale stejlhedsgrad, spiller strækningens længde en mindre rolle. Det gør f.eks., at veje som Strandgaardsvej og Bakkedalsvej er højt placeret på listen, selvom de måske ikke syner af så meget. Det skal dog understreges, at alle veje på listen måler mindst 20 højdemeter fra bund til top.



De traditionelle værktøjer, som de fleste ligger inde med: Vaterpas og tommestok. Se her hvordan man bruger dem til at måle stejlhedsprocenter.


OM KUNSTEN AT MÅLE STIGNINGER - LIDT FLERE OVERVEJELSER:

Der findes ingen autoriseret opskrift på, hvordan man skal finde maksimale stigningsprocenter. Og det vil være forkert at betragte dette projekt som eksakt videnskab.

Selvfølgelig skal selve målingen være korrekt udført. Det siger næsten sig selv, at målingen skal foretages i en linje, der svarer til den retning, vejen forløber i. Altså ikke målinger på skrå! Og så skal man notere måleresulaterne ned, når man har dem, så der ikke kommer snavs i opgørelsen. Endelig skal man være koncentreret under selve målingen. Det er faktisk ikke altid så nemt, for der kan være trafik og andre forstyrrende faktorer. Måden at kompensere for det på er ved at foretage flere målinger. Jo flere man foretager, desto sikrere resultat.

Men en vej er jo ikke en entydig størrelse. Den er ikke jævn som et nylagt parketgulv, men har små og store ujævnheder. Derfor vil der - uagtet antallet af målinger - være en vis usikkerhed i resultaterne. Det betyder, at de angivne procenttal skal tages med et lille forbehold, svarende til +/-0,5 procentpoint.

Sådan ser det ud fra siden, når vejen stiger med ca. 25%. I profil kan skråninger virke overkommelige, men står man for foden af dem, indser man, hvor ekstremt det er.
Det rette sted
Den største usikkerhed handler imidlertid ikke om selve udførelsen af målingerne. Det er kriteriet for, hvor målingerne skal foretages, der har størst betydning og kan give de største afvigelser - og diskussioner.

Det mest simple kriterie vil være: "hvor som helst". Det vil give den absolutte maksimale stigningsprocent. Det lyder besnærende enkelt. Men man skal ikke langt hen i tankerækken for at erkende, at man ikke kan basere en liste på en sådan fremgangsmåde.

Det ville jo indebære, at brønde, huller, asfaltlapninger, tabt affald og alle mulige andre genstande og tilfældigheder kom til at spille afgørende ind på resultaterne. Eksempelvis kan mange kloakrister give hældninger på over 30%. Men det vil ikke sige det fjerneste om, hvorvidt vejen som sådan er stejl. Ved udarbejdelsen af Danskebjerge.dk's liste og målinger er disse "forstyrrende elementer" derfor udeladt. Reglen har været, at en måling så vidt muligt skal foretages på et uforstyrret stykke asfalt. Eventuelt løst grus- og stenmateriale bør fjernes inden.

Målingen siger 33%. Vaterpasset er placeret i en fordybning ved en brønd i siden af vejen. Det ville være misvisende at bruge målinger som disse, mener Danskebjerge.dk.
Men selv på tilsyneladende jævn vejoverflade er der valg, der skal træffes. For især på veje med sving kan stigningsprocenten variere betydeligt, afhængigt af om man måler i den ene eller anden side af vejen eller måske midt på. I et sving med stigende terræn vil procenten være meget høj allerinderst i svinget. Er det så også her, man finder den officielle maksimale stigningsprocent?

Trafikantens synsvinkel
Ikke ifølge Danskebjerge.dk. Det vurderes her, at en maksimal stigningsprocent skal udtrykke, hvad brugere af vejen kan opleve under normale omstændigheder. Man kan selvfølgelig ikke lave en præcis definition af "normale omstændigheder", men det er i hvert fald ikke normalt for en trafikant at vælge en linje få centimeter fra kantstenen.

Reglen, der har ligget til grund for Danskebjerge.dk's målinger, er derfor, at de yderligste målinger skal foretages "en meters penge" inden for vejkanten. Det lyder måske ikke som streng videnskab, og det påstås heller ikke. Vejflader er alligevel så uformelige, at det er stort set illusorisk at lave målinger 100% objektivt. Men dette kan garanteres: det er blevet tilstræbt, at målingerne og den efterfølgende behandling af data er udført ud fra samme tilgang ved hver vej.


Måling på Skovbakkevej i Aalborg. Målingen foretages med en vis margen til vejkanten. Bemærk den tværgående rist til højre i billedet. Den er blot én af flere uregelmæssigheder, man kan finde på en vejoverflade.


Redskabernes betydning
Målingerne er foretaget med såvel traditionelt som elektronisk vaterpas. Sammenlignende målinger viser, at det elektroniske vaterpas er pålideligt. Samtidig er det noget nemmere og hurtigere at håndtere.

På den flisebelagte Skovbakken i Vejle har Danskebjerge.dk lavet målinger, der viser over 26%. Skovbakken er dog ikke med på den officielle liste, da den er blind og har karakter af "indkørsel".
Det er 80 centimeter langt, svarende til ca. et almindeligt menneskeskridt. Stigningsprocenterne i undersøgelsen fortæller altså, hvor stejlt der er på en så lang strækning. Hvis man ændrede vaterpassets længde, ville man også måle på en anden strækning, og det kunne give andre resultater. I hvert fald ville målinger over eksempelvis to meter give lavere procenttal - alt andet lige -, fordi det reducerer betydningen af de forskellige små variationer i overfladen.

Sammenligninger?
De stigninger, som Danskebjerge.dk har undersøgt, kan sammenlignes indbyrdes. Sværere er det at sammenligne med eksempelvis angivelser om udenlandske bjergveje. De kan være målt og opgjort på en hel anden måde. Her kan størrelsen af stigningerne spille ind. Hvis man har med længere bjergveje at gøre, hvor der er stor højdeforskel og mange hårnålesving, vil man nok ikke søge så ihærdigt efter 80 særligt stejle centimeter. Det vil man snarere gøre på en dansk gade, der måske kun er et par hundrede meter lang.



Alle fotos: Danskebjerge.dk



Danmarks stejleste asfalt er fundet   |   Top 20-listen   |   Andre stejle   |   Sådan blev det gjort   |   Chr. Winthersvej   |   Kiddesvejs 19%