|
|
|
"DER ER IKKE TO BAKKER DER ER ENS" Et portrætinterview med en af Danmarks mest erfarne bakke-eksperter
"Jeg må indrømme, at jeg selv ikke er nogen ørn til at komme over dem. Men jeg nyder at kæmpe mig op ad dem - for samtidig at nyde naturen og de mange smukke panoramaer på vej op og ned. Især en løbetur eller en tur på MTB i skoven om vinteren er skønt, da man så slipper for den kolde blæst ud over det åbne land. Så er der måske nogen, der vil sige, at det er lunere på et løbebånd eller på en spinnecykel, men det får I mig aldrig til. Jeg har brug for FRISK luft og naturens dufte. Og det bliver jo ikke ringere af, at der ikke er to bakker, som er ens. Det gør, at jeg hver eneste gang er spændt på, om jeg får angrebet bakken rigtigt - eller om den vinder over mig. For ikke at nævne den tilfredsstillelse det er først at blive overhalet - for senere at overhale samme person længere oppe på bakken. Bakker er samtidig en ekstra krølle på træningen - stigningerne giver jo en naturlig intervaltræning. Og det er dejligt med det naturlige interval, når man som jeg har det svært med at følge et fast træningsprogram, til dels på grund af arbejdstiderne. Og for cykelryttere er der en fordel mere ved bakker: Efter 200 km i sadlen på flad vej, så skriger måsen på en bakke. En bakke gør, at man rejser sig og træder i pedalerne stående, hvilket giver måsen et hvil samtidig med."
På Fyn nyder jeg at slutte cykelsæsonen af med 65 km Alpetramp ved Brobyværk på Sydfyn - et skønt terræn, hvor det bare går op og ned hele tiden. En af perlerne. Og så er der jo Jylland. Jeg er ikke meget for det flade Vestjylland, men jeg bor heldigvis også lige midt i smørhullet, hvad angår jyske bakker. Skanderborg, Silkeborg, Vejle, Viborg og Randers er fyldt med skønne bakker. Men jeg kunne også nævne Mols Bjerge og vejene øst for Femmøller. Flere motionscykelløb har mange gode bakker med. Grejsdalsløbet ved Vejle med bakkerne før og ved Daugård Strand og så f.eks. Århus Rundt med Pøt Mølle bakken. For nylig var jeg en tur i Risskov ved Århus for at finde en lille løberute til min datter nær hendes bopæl. Jeg konstaterede hurtigt, at der er mange løbere, der benytter det lille stykke skov, hvor der var lavet to løberuter. Den lange gule rute - en skøn rute - var på ca. 4,7 km. Undervejs var der en lang bakke - ikke Danmarks hårdeste, men jeg syntes det var en fantastisk god træningsbakke, blandt andet på grund af bakkens kurve. Den var lang og hård, en bakke hvor man virkelig skulle disponere rigtigt. Det er ikke sidste gang, jeg skal ind og prøve den."
"Det er godt nok nogle år siden, men umiddelbart er Gl. Kongevej i Vejle den værste asfalterede vej jeg har prøvet. Vejle-området byder også på Kirkebakken i Bredballe. Ellers er der jo Purhøj (syd for Horsens, red.). Den er ikke kendt af så mange, men det lille cykelløb Hedensted Tour'en kommer over den. Det er en stigning på ca. 400 m på op til 24 procent. Det er hvert år på denne bakke, at det store slag står om, hvem der skal med førergruppen til mål. I skovene er der så mange svære stigninger til MTB og løb, så det tør jeg slet ikke begynde at beskrive. Ved orienteringsløb kommer man næsten ud for at skulle op ad lodrette skråninger i skoven."
"Som med så meget andet sport, så bliver grænserne rykket længere og længere ud for hvert år med hensyn til længde, bakker og hårdhed. I skovene kører de hårde nysere næsten ned ad lodrette skrænter - utroligt at nogle tør flytte grænserne helt derud, hvor de er nu. På landevejen kræver folk længere og mere kuperede ruter, og folk har aldrig kæmpet så meget som nu for at vinde ved motionsløb. Det er også fint med noget konkurrence på træningsture og ved motionsløb - så man bliver hidset lidt op, når man kører på bakkerne sammen med andre. For mit vedkommende gør helbredet dog, at jeg ikke kan være med i konkurrencerne så meget mere. Selvfølgelig nyder jeg at køre på bakkerne, men det er for at træne i mit rolige tempo til udlandsturene. Det er ikke noget must mere at skulle køre efter de hårde danske bakker. Nu er det de store og stejle i udlandet, der trækker. Til gengæld kan jeg godt lide at arrangere ture m.m., så af og til laver jeg nogle ture med bakker, som de andre ikke kender. Det giver dem med konkurrence-gnisten noget nyt at gå efter. Fra 1995 til 2006 var jeg arrangør af Bakkeløbet ved Skanderborg. Det var det motionscykelløb i Danmark, der havde flest stigningsprocenter i gennemsnit pr. km. Mit seneste arrangement var et meget hårdt maratonløb i efteråret 2008 med nogle lede bakker. Alle var utrolig tilfredse med mit lille maratonløb."
"Umiddelbart er der ikke noget i vejen for at afvikle en forårsklassiker i Danmark. Men der går jo politik i alting, og derfor tror jeg aldrig der kommer et sådant cykelløb hertil - også med tanke på, at en så erfaren mand som Jesper Tikøb måtte melde pas med CSC Classic. Hvis der kom, kunne jeg godt tænke mig at være med til at lave en rute, og umiddelbart er Søhøjlandet i Østjylland jo det perfekte sted, hvad angår det cykelmæssige."
"Sportsligt set burde man have lagt ruten i Østjylland. Der er alt for fladt i København. Men penge og politik har jo den afgørende magt." - /Danskebjerge.dk, januar 2009 |
