SÅ HÅRDE ER BJERGENE I TOUR DE FRANCE Når startskuddet lyder til årets Tour de France, vil vi gang på gang høre om begrebet "kategori" - om de mindre stigninger, der ligger i kategori 4, og de rigtigt barske, der er "uden for kategori". Men er der et system i disse kategoriseringer? [Analysen i denne artikel bygger på ældre tal. En artikel (på engelsk) baseret på data opdateret i 2017 findes her! Seneste dansksprogede artikel om emnet er fra 2015] Det har hjemmesiden Danskebjerge.dk undersøgt ved at indsamle data om de knap 200 kategoriserede stigninger i årene 2006-2009 i Tour de France. Opgørelsen viser, at der kan være stor forskel på stigningerne inden for hver kategori. I 2008-udgaven af løbet indgik der f.eks. en kategori 4-stigning, der steg 4,6 % i snit over 1,1 km. Der findes en del stigninger i Danmark, der er hårdere end den. Men i samme Tour mødte rytterne også en kategori 4-stigning, som steg 6 % i snit over 2,7 km. Så hård en vejstrækning findes der slet ikke herhjemme. Begrebet kategori kan med andre ord dække over ret varierende sværhedsgrader, og der findes ingen officielle angivelser af, hvor grænsen går mellem de forskellige kategorier. Alligevel ses en rød tråd igennem kategoriseringerne. Den har Danskebjerge.dk fundet ved at udregne gennemsnittet af Tour-stigningernes længde og stigningsprocent. Alpe d'Huez er stigningen over alle stigninger. Vurderet alene ud fra sin længde og stejlhed er den egentlig kun en kategori 1-stigning. Men ofte ligger den til sidst på bjergetaperne, og derfor rykkes den traditionelt en kategori op. I eksempelvis kategori 4 er stigningerne i snit 2,1 km lange og stiger 4,9 %. Til sammenligning er den gennemsnitlige kategori 3-stigning 4,3 km lang og stiger 5,5 %. En kategori 3-stigning er altså markant længere end en kategori 4-stigning. Derimod er den kun marginalt stejlere. Dette mønster er ret gennemgående for kategoriseringen: Det er mere længden, end det er stejlheden, der afgør, hvordan en stigning kategoriseres. Ud fra gennemsnitsværdierne for de forskellige stigningskategorier kan man definere kategorierne således (minimums- og maksimumsværdierne er angivet i parentes): Kategori 4: Længde: 2,1 km (min.: 0,8 km; max.: 4,6 km) Stigning: 4,9% (min.: 2,9%; max: 7,3%) Kategori 3: Længde: 4,3 km (min.: 1,4 km; max.: 11,0 km) Stigning: 5,5% (min. 2,9%; max: 9,9%) Kategori 2: Længde: 8,8 km (min.: 4,7 km; max.: 12,9 km) Stigning: 5,3% (min.: 3,7%; max.: 7,1%) Kategori 1: Længde: 12,7 km (min.: 7,0 km; max.: 19,9 km) Stigning: 6,6% (min.: 5,0%; max.: 8,1%) "Uden for Kategori": Længde: 18,9 km (min.: 11,7 km; max.: 42,8 km) Stigning: 6,9% (min.: 4,5%; max.: 8,5%) Opgørelsen viser desuden, at kategori 4-stigninger er klart i overtal i Tour de France. Næsten hver anden stigning er en kategori 4-stigning, mens der forekommer omtrent lige mange inden for de resterende fire kategorier. De talværdier, der ligger til grund for analyse og nedenstående diagram, kan i øvrigt ses her. Diagram over stigningskategorier. X-aksen angiver længde, Y-aksen angiver gennemsnitlig stigningsprocent. Ud fra gennemsnitslængderne i de forskellige stigningskategorier er der her skitseret et "normalinterval" for hver kategori. Pilen til højre skal illustrere, at længden af stigningerne "uden for kategori" er større, end der er plads til at vise i diagrammet. Som det fremgår, øges stigningsprocenten kun lidt for hvert skift mellem kategorierne. Mellem kategori 3 og kategori 2 er der endda et lille fald i gennemsnitlig stigningsprocent. Dette kan hænge sammen med, at kategori 2-stigninger er de stigninger, der forekommer mindst hyppigt, og derfor er datagrundlaget også mere spinkelt. De "tomme" firkanter viser variationen i forekommende stigningsprocenter i hver kategori. F.eks. ser man, at der i kategori 3 er en ret stor variation - fra 2,9% til 9,9%. I de sværere kategorier er der lidt mindre variation, idet der hverken forekommer stigningsprocenter under 4% eller over 9%. Det skal bemærkes, at der også er store variationer, hvad angår længden af stigningerne. Nogle stigninger i kategori 1 har f.eks. en længde, der vil være typisk for en kategori 2-stigning - og omvendt. Det ville dog blive for uoverskueligt, hvis variationen i længder også skulle indtegnes i diagrammet. [Analysen i denne artikel bygger på ældre tal. En artikel (på engelsk) baseret på data opdateret i 2017 findes her! Seneste dansksprogede artikel om emnet er fra 2015] (Grafik: Danskebjerge.dk)