|
|
|
Danskebjerge.dk gransker storslåede landskaber: HER ER DANMARKS DYBESTE DALE Man skal til Søhøjlandet og Vejle-egnen for at finde de dybeste danske ådale. Det viser en gennemgang, som Danskebjerge.dk har lavet.
Ifølge Oehlenschläger bugter det gamle Danmark sig i bakke og dal, men i virkeligheden er egentlige dale vel sjældne i dette land. En dal er jo ikke kun modstykket til en bakke. Dalen er også kendetegnet ved at være langstrakt og placeret mellem to nogenlunde parallelle skråninger. Fænomenet kendes fra bjerg- og flodlandskaber i f.eks. de norske fjelde og i alperne. I Danmark er der længere imellem lignende daltyper, og de har en mere beskeden størrelse, men er alligevel nok så betagende. De bedste bud på store danske dale finder man i det østlige Jylland. Her har smeltevandsfloder i slutningen af den sidste istid gravet lange render i terrænet - render, som i et vist omfang allerede eksisterede i mellemistiden. Det typiske resultat i nutiden er en kombination af en fjord yderst og en å længere inde. Et eksempel er Vejle Ådal og Vejle Fjord, der har en længde på hhv. 35 og 20 km. Ådalene er ofte over 2 km brede. Hvilken dansk ådal er så dybest? Det har Danskebjerge.dk undersøgt, og selvom undersøgelsen p.t ikke er 100% systematisk og skudsikker, så giver denne liste et godt bud på, hvilke dale der er topscorere mht. højdeforskelle:
Oversigten viser den maksimale dybde af dalene opgjort som højdeforskellen mellem bunden af dalen og toppen af hhv. den ene og den anden dalskråning. Det er relevant at tage begge skråninger med, da oplevelsen af en dal i høj grad defineres af, at der er store skråninger til begge sider. Man kan argumentere for, at den dybeste dal ikke nødvendigvis er den dal, der har den højeste dalside, men derimod den dal, der samlet set har flest højdemeter, når højden af både den ene og den anden dalside er talt med. Dette samlede tal er også angivet i oversigten. Ud over de særligt dybe dale er et par andre dale med i gennemgangen. Det drejer sig dels om Susådalen, der er Sjællands dybeste ådal. At den samtidig er ca. 50% mindre end f.eks. Vejle Ådal, siger lidt om, at Østjyllands dale er i en klasse for sig. Derudover er Grejsdalen ved Vejle også inkluderet. Den betegnes nogle gange som Danmarks dybeste dal. Det er den helt sikkert ikke, men man kan måske godt forstå påstanden, for den er noget smallere end de største. Denne smalhed giver et andet visuelt indtryk end det, man får i f.eks. den nærliggende Vejle Ådal, som ganske vist er ca. 30 meter dybere end Grejsdalen, men også tre gange så bred. Dalenes bredde - defineret som afstanden mellem de to dalsiders toppe - er angivet yderst til højre i tabellen ovenfor. Toppene ligger tilnærmelsesvis vinkelret overfor hinanden i forhold til dalens bund (dvs. åløbet).
For at give et bedre indtryk af de forskellige dales udformning er nedenfor en grafik, der viser tværsnittet af fire udvalgte ådale. I alle fire tilfælde er det den højeste dalside, der er indtegnet til venstre. På x-aksen vises afstandene fra dalsiderne til dalbunden, således at midten på x-aksen er "0", altså bunden.
På grafikken kan man bl.a. se, at mens Vejle Ådal byder på lidt større højdeforskelle end Funder Ådal, så er ådalen ved Vejle faktisk lavere beliggende i terrænet. Denne forskel på de to jyske områder møder man ofte: Søhøjlandet ligger højere, men Vejle-egnen har de mest markante højdeforskelle. Bemærk også, at kun Grejsdalen er nogenlunde centreret - med lige stor afstand fra dalbunden og ud til toppen af de to dalsider. De andre dale er udformet anderledes. Her er enten den ene eller den anden dalside noget tættere på dalbunden end den anden. Tværsnittene i grafikken er let stiliserede. Kurverne er lavet ud fra følgende datasæt (i den rækkefølge): Højden af den højeste dalsides top; højden af et punkt midt imellem den højeste dalsides top og dalens bund; højden af dalens bund; højden af et punkt midt imellem den laveste dalsides top og dalens bund; højden af den laveste dalsides top. Som nævnt er gennemgangen ovenfor ikke fuldstændigt systematisk. Desuden vil man kunne opnå forskellige resultater, alt efter hvilke kriterier og definitioner man arbejder ud fra. Blandt de kriterier, Danskebjerge.dk her har benyttet, er: · at der fra dalsidernes højeste punkter skal være kontinuerligt fald ned mod dalbunden, · at dalforløbene skal være mindst 2 km lange for at komme i betragtning, og · at der skal være et vandløb i bunden (sø eller fjord regnes ikke som dalbund). Se også: Danmarks 10 største bjerge | 100 meter fra bund til top | De 10 skrappeste stigninger | |||||
