|
|
|
Oldtidsminder truet: GRÅDIGE GRAVEMASKINER ÆDER SIG IND PÅ GRAVHØJE Danmarks gravhøje er fredede. Men det betyder ikke altid, at de får lov at ligge i fred. Nogle gange pløjer landmændene for tæt på dem. Andre gange angribes de af grådige gravemaskiner. Kun omkring hver fjerde gravhøj har overlevet frem til i dag.
Heldigvis hører det i vore dage til sjældenhederne, at gravhøje ligefrem graves væk, men aktuelle eksempler viser, at bevarelsen af oldtidens fortidsminder er alt andet end en selvfølge. I skrivende stund kører der en sag om en gravhøj øst for Roskilde. Nærmere bestemt Præstehøj ved grusgravsområdet Hedeland. Entreprenørgiganten NCC har ifølge anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns politi gravet for tæt på Præstehøj, og det er i strid med Naturbeskyttelseslovens paragraf 18. Den siger, at der ikke må ikke foretages "ændring i tilstanden af arealet inden for 100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven". Billeder dokumenterer NCC nægter sig skyldig, og virksomheden vil ikke udtale sig om sagen, før den er afsluttet, skriver Ekstra Bladet. Men at der er gravet inden for beskyttelseslinjen, kan der ikke være tvivl om. Det viser et kig på luftbilleder fra COWI/MiljøGIS.
Gravhøj nær styrtet sammen Sagen fra Hedeland er ikke enestående. Ved Nr. Alslev på Nordfalster var der for nogle årtier siden så meget fart på grusgravningen, at det nær havde kostet gravhøjen Bavnehøj livet. Der blev gravet helt ind til benet, sådan at Bavnehøj til sidst kun balancerede på en smal "halvø", der ragede ud i grusgraven. Alarmklokkerne ringede hos Storstrøms Amt. Amtet vurderede, at gravhøjen var i reel fare for at styrte sammen. Det ville i så fald ikke bare have været en bevaringsmæssig katastrofe, men også en geologisk. Toppen af Bavnehøj er nemlig det højeste jordpunkt på hele Lolland-Falster (44 moh.), og der står et postament på toppen.
Entreprenøren blev pålagt at genopbygge gravhøjens nærmeste omgivelser. I dag er der igen marker nord og syd for Bavnehøj, og mod øst synes der at være etableret en afstand på ca. 100 meter til kanten af grusgraven. Egentlig en ganske spektakulær udvikling på sagen (ofte får entreprenører tilgivelse i stedet for tilladelse), men forløbet viste, at myndighederne er parat til at kæmpe for gravhøjenes ve og vel. Alt var tilladt Naturbeskyttelsesloven har imidlertid ikke altid eksisteret. I gamle dage kunne grundejerne skalte og valte med de fortidsminder, der måtte befinde sig på deres jord. Og særligt i 1700- og 1800-tallet blev der gået hårdt til gravhøjene. Det skønnes, at tre ud af fire gravhøje fra oldtiden er forsvundet. Der er ca. 25.000 tilbage.
I det 20. århundrede steg respekten for fortidens levn. Men frem til 1969, hvor naturbeskyttelsesloven blev skærpet, vejede hensynet til f.eks. råstofudvindelse fortsat tungere end hensynet til gravhøjene. Det gik bl.a. ud over Stejlehøj ved Næstved. Den markante gravhøj er - lidt usædvanligt - placeret for enden af en langstrakt bakke. Bakken indeholder sand og grus, og derfor var den eftertragtet. På de topografiske kort kan man se, at der midt i 1900-tallet foretages massiv grusgravning i den naturlige bakke. Selve gravhøjen får lov at blive stående, hvilket vel udtrykker, at man trods alt havde lagt de mest barbariske metoder bag sig.
Men Stejlehøj tager sig alligevel noget anderledes ud i dag, end den gjorde fra bronzealderen, hvor den blev anlagt, og godt tre årtusinder frem. En tegning fra 1873 viser det oprindelige kønne samspil mellem gravhøjen og det kuperede terræn. For så vidt har grusgravningen fremhævet gravhøjen, men når man besøger stedet, fornemmer man alligevel ødelæggelsen af dens omgivelser. Gravhøje ødelagt Har de strengere love sikret gravhøjenes fremtid? Nej, der forsvinder stadig rester af oldtid.
F.eks. kan der være overpløjede gravhøje, der ikke opdages og registreres, fordi landmændene undlader at indberette fund - eller blot ikke bemærker dem, når de sidder i traktoren. Jævnligt hører man også om, at den to meter brede pløjefri zone rundt om en gravhøj ikke bliver respekteret. Sager, hvor der ligefrem er gravet i fredede gravhøje, er som sagt sjældne. Men de forekommer, og de senere år har budt på nogle ret omtalte eksempler. Godsejer og tidligere forsvarsminister Bernt Johan Collet blev 23. januar 2017 dømt i en sag om ødelæggelse af 12 fredede gravhøje på sine jorder i Lundby ved Vordingborg. Gravhøjene blev jævnet for at skabe plads til juletræsdyrkning. Collet forsvarede sig bl.a. med, at det ikke var ham, der havde fjernet højene, men derimod et eksternt firma. Hvilket dog ikke ændrede ved, at de 12 fortidsminder var bortgravet ulovligt og derfor skulle retableres. I 2014 var der deciderede gravrøvere på spil. Ukendte gerningsmænd gravede sig ned i fire gravhøje ved Billund, hvorfra de muligvis stjal genstande som stenøkser og smykker. Utallige danske gravhøje blev frem til 1900-tallet udsat for gravrøverier - det vidner synlige huller i højenes overflade om den dag i dag. Men fænomenet er sjældent i nutiden, om end det har været frygtet, at en bølge af gravrøverier i Østeuropa skulle brede sig hertil.
Det bedste våben mod overgreb på gravhøje er vel, at vi alle holder øje med dem, når vi kommer forbi. Langt fra alle høje har offentlig adgang, men hvis man kan finde lodsejeren, kan man jo spørge vedkommende, om man må besøge den. Det er typisk bedst i vinterhalvåret, hvor der ikke er afgrøder på markerne. Fotos: Danskebjerge.dk. Grafikken er lavet med udgangspunkt i kortdata fra Miljøministeriet. Citér venligst Danskebjerge.dk ved gengivelse af informationer fra artiklen. Se også: Mere ås, tak - ikke mindre! | De højest beliggende gravhøje | Omskiftelige højdepunkter | Stakkels Ulbjerg | |||||||||||||||
