|
|
|
PÅ BJERGTUR HOS ARVEFJENDEN
I over 350 år har landsdelene Skåne, Halland og Blekinge været blå-gule. Men dét er ved at ændre sig. I hvert fald bliver mere og mere af den sydsvenske asfalt besat af det rød-hvide cykelfolk. Det er de barske stigninger og ikke mindst den nemme transportvej, der har sat gang i generobringen.
Man må bare erkende det: Det meste er en kende større i Sverige end i Danmark. Landet er større. Befolkningstallet er større. Og succes'erne er det.. Vi havde Aqua - men svenskerne havde ABBA. Vi har Wozniacki - men hun har stadig langt færre sejre end Björn Borg. Og så kan svenskerne desværre også prale med at have de største bjerge. Det mægtigste af bjergene hedder Kebnekaise og ligger ved Kiruna. Bjergets øverste top befinder sig 2100 meter over havet. Eller rundt regnet 12 gange højere oppe end det højeste punkt i Danmark. Men man behøver slet ikke at drage så langt mod nord for at finde toppe, der overgår de danske. I Sydsverige - lige ovre på den anden side af Øresund - kan man møde landskaber, der er mere kuperede end selv det mest varierede terræn i Øst- og Midtjylland. Og nok så interessant for de cykelinteresserede: Disse landskaber byder på talrige asfalterede veje, der både har mange højdemeter og høje stigningsprocenter. Det er der da også en del, der har opdaget. - Når vi er derovre, møder vi næsten altid andre danske ryttere. Jeg vil mene, at ni ud af ti cyklister, som vi passerer, er danskere, siger Jørgen Nielsen fra Roskilde Cykel Motion Ham vender vi tilbage til. Først skal vi lige runde endnu en forskel mellem Sverige og Danmark. Det er grundfjeldet. Fjeld man kan røre ved I Danmark består overfladen mest af ler, sand og grus, som gletsjere skubbede ned til os i løbet af istiden. Man skal ret langt ned - ca. 1 kilometer -, før man støder på grundfjeldet. Kun ét sted i Danmark, nemlig på Bornholm, får fjeldet lov til at stikke snuden op. I næsten hele Sverige ligger fjeldet tæt på overfladen. Det betyder ikke nødvendigvis, at der er bjerge over alt. Men det højtliggende fjeld er udtryk for, at der er mere aktivitet i undergrunden. Og når der sker forskydninger langt nede, kan det udmønte sig i terrænforskelle øverst oppe. Det er den grundlæggende årsag til, at også det sydligste Sverige har stigninger, der er større, end hvad man finder i Danmark. For godt nok er en stor del af det sydsvenske landskab nogenlunde lige så jævnt som det danske. Men flere steder er der dannet såkaldte horste - en slags bjergkæder i miniformat.
En horst opstår ved, at et fjeldparti enten forskydes opad, eller at de omgivende partier synker. Eller der sker en kombination af de to fænomener. Af ikke helt afklarede grunde er der en tendens til, at en horst får en aflang form. Derfor kaldes den ofte for en ås - altså et langstrakt bakkedrag. I det sydvestligste Sverige findes der en håndfuld sådanne åse, hvoraf Linderödsåsen, Söderåsen og Hallandsåsen er de mest markante. De har ligget der længe. Hallandsåsen - den største - menes f.eks. at være skabt for 80 millioner år siden. Netop Hallandsåsen er mange danskere stødt ind i. Den ligger nemlig lidt nord for Ängelholm, så hvis man skal til Göteborg ad motorvejen, passerer man direkte hen over den. Hældningen er her kun på et par procent, men stigningens længde er betragtelig, og du må træde en smule hårdere på speederen, hvis du vil holde farten.
Oppe på toppen af motorvejsbakken - i knap 200 meters højde over havet - ligger der en stor rasteplads. Her er der en vis chance for at møde førnævnte Jørgen Nielsen fra Roskilde Cykel Motion. Måske står han og er ved at løfte racercyklen ned fra anhængeren. Eller også er han netop kommet tilbage fra en lang træningstur på åsen. Den 59-årige roskildenser kender Hallandsåsens stigninger og fald som sin egen bukselomme. Og han er ret vild med området. - Naturen er anderledes end derhjemme. Der er meget kuperet, og udsigterne er fantastiske, siger Jørgen Nielsen.
I en årrække har han arrangeret éndagsture til Sydsverige for Roskilde Cykel Motions medlemmer. Det startede tilbage i 1990'erne. Dengang var rejsemålet Söderåsen. Söderåsen ligger kun en snes kilometer fra færgelejet i Helsingborg, og der er flere gode bakker. Hårdest er en stigning ved byen Ljungbyhed. Den stiger 7,4% i gennemsnit og er 1,7 kilometer lang. Men for elleve år siden fandt Jørgen og et andet klubmedlem, Jens Kasler, ud af, at der var endnu større udfordringer at hente, hvis man kørte lidt længere nordpå - til Hallandsåsen. Søndagsturen har siden da været en fast tradition. Hvert år i maj måned drager 40-50 klubmedlemmer af sted fra Roskilde. De sætter sig i bussen kl. 7 om morgenen, og allerede ved 9.30-tiden triller de ind på rastepladsen. Den er deres base. Herfra ruller de ned til byen Hasslöv på åsens nordside, og så starter det. Et festfyrværkeri af stygge stigninger. - Vi vil gerne udfordres, så der er ingen kære mor. Det gælder om at køre så få kilometer på flad vej som muligt, lyder parolen fra Jørgen Nielsen. Den første stigning er den måske mest kendte på Hallandsåsen: Brantekällavägen. Den er 1,9 kilometer lang, stiger 8,7% i snit. Mange steder ligger stigningsprocenten på over 10.
Efter den krabat er feltet godt splittet, og den videre færd foregår i mindre grupper. Der er tilrettelagt en såkaldt "caférute" for dem, der vægter smukke udsigter højere end smertende ben. Men de fleste vælger standardpakken, og den er hård: en ordentlig portion skrånende asfalt, som ganske enkelt ikke findes mage hjemme i Danmark. - Jo, vi har da Mørkemosebjerg (en midtsjællandsk bakke på ca. 35 højdemeter, red.). Men på Hallandsåsen er det altså mere radikalt, fastslår Jørgen Nielsen. Slemmere end Kiddesvej Inden for en beskeden radius ligger der adskillige seje stigninger på mere end 100 højdemeter. Desuden kan man møde "mure", der er stejle som Kiddesvej i Vejle - og længere! Jørgen Nielsen satte sig for nylig for at tegne en rute, der indeholder så godt som alle stigninger på og omkring Hallandsåsen. Den blev 215 kilometer lang - og byder på intet mindre end 3400 højdemeter. "Det vil tage omkring 12 timer eller mere at gennemføre," skriver Jørgen Nielsen i den ledsagende vurdering. Dermed også sagt, at han ikke har afprøvet ruten på egen krop. Jørgen er motionist "med fremtiden bag sig", som han siger. Men barsk terræn fascinerer ham. Meget andet end bjerge Bemærk: Det er ikke kun asfalten og udsigterne, der gør de sydsvenske åse et besøg værd. Söderåsen byder på vældige skovområder med en natur, der skiller sig ud fra den danske. Søger du stilhed krydret med lidt rislen i bækken, er Söderåsen perfekt. Dens forlængelse - Kullen - er betagende på en anden måde. Her rejser klippelandskabet sig dramatisk op fra havet. Til gengæld er det som så som så med ensomheden og stilheden. Især i sommersæsonen summer der af liv. Og klatrere valfarter til for at prøve kræfter med de næsten lodrette fald. Hallandsåsen har også nok af tilbud. Hovedbyen er Båstad, der ligger for foden af åsens nordside. Det er en populær ferieby med bl.a. hyggelig lystbådehavn og kort afstand til en af Sveriges længste sandstrande. Der ligger flere golfbaner rundt om Båstad, men det er tennissporten, der i særlig grad springer i øjnene. Der er grusbaner til både højre og venstre, og i perioder er byen proppet med tennisspillere. Sæsonens højdepunkt er Swedish Open, Skandinaviens mest traditionsrige tennisturnering. Listen over vindere tæller bl.a. Björn Borg. I 2009 var Caroline Wozniacki i damefinalen - men tabte. Andre danskere har lidt smertefulde nederlag i området. Frem til 1658 hørte Skåne, Halland og Blekinge under Danmark, men svenskerne var bedre til krig og snuppede alle tre landsdele. Det var en del lokale vrede over, så de førte guerillakrig mod den svenske hær. Hallandsåsen var med sine store mørke skove og vanskelige terræn et af oprørernes foretrukne tilholdssteder. Så længe det varede. Med tiden døde modstanden ud. Ingen tid til frokost Den nu over 350 år gamle grænsedragning bliver der nok ikke rokket ved foreløbig. Men når det gælder cykling, er området påny blevet en dansk højborg. Ikke mindst fordi det er så nemt at komme til. Eksempelvis har en bakkehungrende cykelmotionist i København kortere rejsetid til Hallandsåsen end til Jylland. Der er intet i vejen for at tilbringe flere dage i de sydsvenske alper. Men Roskilde Cykel Motion nøjes med en enkelt, koncentreret dag. Ud fra devisen: Hellere bruge tiden på pedaltråd end på alt muligt andet. Således indgår der ingen restaurantbesøg i programmet. Frokosten er noget, som deltagerne har med sig i lommer og tasker. Dét er effektiv cykelferie. Holdet er tilbage på rastepladsen ved 15.30-tiden, og klokken 18 stiger de igen af bussen i Roskilde. Med jättemånga højdemeter i benene.
Læs mere om Hallandsåsen og de andre sydsvenske højdedrag i Cykelmagasinet nr. 26 (forår 2011). Magasinets hjemmeside finder du her. Se også siden om Sydsverige under Gebirge. |
