VERDENS STØRSTE MENNESKESKABTE Ø - ER DEN DANSK ?

Middelgrundsfortet set fra luften.
Den ø i Øresund, der huser Middelgrundsfortet, omtales ofte som verdens største menneskeskabte ø. Men er den virkelig dét? Danskebjerge.dk har taget et kig på nogle af klodens andre kunstige øer.

Den lille, store ø blev bygget i årene 1890 til 1894 som et led i befæstningen af København. Tanken var, at man fra fortet skulle gøre livet surt for fjendens skibe. Det var især Tyskland, man frygtede.

Øen består bl.a. af overskudsjord fra byggeriet af Frihavnen. Oven på det hele er anlagt et fort, hvortil er gået 2,5 mio. tons granit og beton.

Seks meter til overfladen
 Det er blevet nævnt, at Middelgrundsfortet er bygget på 7 meter vand. Et kig på kort med sødybder viser dog, at dybden snarere er 6 meter. Arealet er ca. 67.000 kvadratmeter, hvis man inkluderer "havnen" inde bag de lange bølgebrydere. Selve landområdet på øen er 50.000 kvadratmeter stort.

Det højeste punkt ligger omtrent på midten. Her er højden 21,5 meter over havet. Altså er det samlede byggeri 27,5 meter højt. Alt i alt en anselig konstruktion! Men er det verdens største kunstige ø?

På Wikipedia findes en lang liste med kunstige øer. Det vil være et større arbejde at gennemgå dem alle (så det følgende skal tages med det forbehold), men Danskebjerge.dk har kigget nærmere på en snes af øerne.

Og der er adskillige, der - afhængigt af definitionen - er større end Middelgrundsfortet.

Falske øer
 I Holland har man f.eks. etableret ganske store landområder med vand til alle sider. Det er sket vha. inddæmninger, og den slags anlæg er der en del af på kloden. Flere steder i bl.a. Nordamerika finder man desuden havneområder, hvor større arealer er omkranset af havvand.

Men at kalde alle disse steder for øer ligner en tilsnigelse. Vi har snarere at gøre med landområder omgivet af kanaler, og der er rigeligt med vejforbindelser hen over kanalerne.

Palm Jumeirah er blevet kaldt en kunstig ø, men er vel snarere en halvø. (Foto: Wikipedia)
Noget af det samme kan siges om Palm Jumeirah. Anlægget, der i størrelse slår Middelgrundsfortet med mange længder, ligger ved Dubai i De Forenede Arabiske Emirater, og er formet som et kæmpemæssigt palmetræ. Konstruktionen omtales tit som en kunstig ø, men reelt er der tale om en tilbygning til byens kystområde, og også her er der trafikal forbindelse til det nærliggende fastland.

Dansk ø er større
 Snævrer vi feltet ind til kun at gælde arealer, der er omgivet af egentligt farvand, falder antallet af kandidater drastisk. Og så bliver en anden dansk ø interessant, nemlig Peberholm. Peberholm er på hele 1,3 mio. kvadratmeter - 20 gange mere end Middelgrundsfortet -, og der er en pænt lang svømmetur ind til den svenske eller danske kyst.

Slår den Middelgrundsfortet af banen? Ja, det gør den - hvis man altså ser bort fra den konstruktion, som var anledning til, at Peberholm overhovedet blev anlagt: Øresundsforbindelsen. Tunnelen og højbroen møder hinanden netop på Peberholm, og man kan spørge, om ikke Peberholm mere er en del af Øresundsforbindelsen end en selvstændig ø.

Hvilket så leder tilbage til spørgsmålet om definitioner. For hvornår er en ø en ø?

Kort over Øresund, der viser Middelgrundsfortet i nord og Peberholm i syd. Placeringen af Frihavnen, hvorfra en del af materialet til byggeriet af fortet og øen kom, er også angivet.
Middelgrundsfortet er nummer 1, hvis...
 I grundbetydningen er en ø blot et landområde, der er omgivet af vand på alle sider. Men mon ikke de fleste alligevel har en lidt snævrere ø-opfattelse. Den skal ikke bare være omgivet af vand. Hvis det skal være en rigtig ø, skal man bruge båd eller skib for at komme derhen. Dét er en ø.

Og det er her, at Middelgrundsfortet sejrer. Øen er ikke en del af noget som helst. Den er sin egen.

Godt nok har den for længst mistet sin militære funktion, men den er bygget solidt og holder formentlig stand mod Øresunds bølger i mange årtier endnu. I øjeblikket kan den bryste sig af at være "verdens største menneskeskabte ø uden fast forbindelse til land". Men der er dét med kunstige konstruktioner, at de kan overgås af andre anlæg, hvis nogen en dag får lyst til at lave dem - og har pengene.

Penge havde Det Danske Spejderkorps i hvert fald, da organisationen i 2015 - med støtte fra fonde - købte Middelgrundsfortet. Prisen var 20 millioner kroner. Nu skal stedet være "ungdomsø", lyder det fra spejderne.

(Her kan du se billeder fra øen, som den så ud sidst i 2014.)


Se også:     Vesteuropas laveste punkt    Danmarks mindste bjerg    Danske havdybder