ANALYSE AF 2015-UDGAVEN AF DET STORE DANSKE ETAPELØB: HER ER BAKKERNE DER KAN AFGØRE POST DANMARKRUNDT
Post Danmark Rundt afvikles i 2015 i det midterste Jylland samt på Sjælland.
På halvdelen af årets Post Danmark Rundt-etaper kan stigningerne få en afgørende rolle - ikke bare for etapeafgørelsen, men for afgørelsen i det samlede klassement.
Sådan lyder vurderingen fra Danskebjerge.dk, der har gransket ruterne forud for det store danske cykelløb. Et løb, der skydes i gang tirsdag den 4. august.
Det er 2., 3. og 4. etape, der har de bakker, der skal til for at skabe udskillelse. Arrangørerne kalder selv 3. etape for den hårdeste nogensinde i løbets historie, og der er noget om snakken. Men allerede dagen før er der masser af højdemeter på programmet.
2. etape går fra vestsiden af Jylland til østsiden, dvs. tværs over den såkaldte jyske højderyg. Opstigningen kulminerer i Ejer Bjerge, hvor Yding Skovhøj skal bestiges. Hvis man tager det hele med, har den legendariske stigning en højdeforskel på 125 meter, og kort før toppen rammer man en maksimal stigningsprocent på 13. Alligevel er det næppe her, de afgørende angreb sættes ind. Dertil er der for langt til målet, som befinder sig Aarhus.
I den jyske hovedstad venter der til gengæld en kuperet rundstrækning, og her er der muligheder for de angrebslystne. Strækningen ligger nemlig på skråningen op mod Marselisborg. Og selvom sprinterholdene vil gøre deres til at holde det hele samlet, vil de blive udfordret på bakken, som stiger med 4% over 1300 meter. Hullet skal dog slås noget inden målstregen, da opløbet er placeret på et fladt stykke efter nedkørslen.
Gl. Kongevej er så stejl, at de fleste almindelige cyklister må trække op.
Så grum som en forårsklassiker
Dagen efter er der dømt Kongeetape. Etapen starter og slutter i Vejle, og dermed har arrangørerne haft et slaraffenland af stigninger at arbejde med. Resultatet er en rute, der har mange fællestræk med ruten i forårsklassikeren Amstel Gold Race, og for de robuste og modige ryttere, der hverken besidder sprinterben eller enkeltstartsekspertise, er det her den store chance for at træde sig frem i klassementet.
Højdemeterne tårner sig op fra start, og mon ikke der et tidligt udbrud af sted.
Kræfterne skal dog doseres klogt, for det er på de sidste 50 kilometer, at stigningsprocenterne for alvor stikker i vejret. Tre stigninger skiller sig ud som de største udfordringer:
· Østengårdsvej: 930 m, 8,1% i snit. Maks.: 18%. Ligger 49 km før mål.
· Gl. Kongevej/Chr. Winthersvej: 570 m, 11,9% i snit. Maks: 19,5%. Ligger 41 km før mål.
· Kiddesvej: 330 m, 12,9% i snit. Maks.: 19%. Skal bestiges fire gange, sidste gang blot 500 m før mål.
(Artiklen fortsætter under videoen.)
Danskebjerge.dk's video fra Gl. Kongevej i Vejle: Selvom det er motionister og ikke professionelle, der ses på denne optagelse, så er man ikke i tvivl om, at det er en stejl, stejl stigning, de er oppe imod. Optagelsen er fra det traditionsrige Grejsdalsløb, hvor rytterne har været ude på ruten i adskillige timer, når de ankommer til Gl. Kongevej.
Den knaldhårde rute vil helt sikkert skabe store tidsforskelle i det samlede felt. Men om det også gælder mellem toprytterne, er en anden snak.
Oftest har det kun været sekunder, der har adskilt de hurtigste ved målstregen i Vejle. Sådan kan det også ende i år, hvis ingen af de stærkeste tør slå til, før de rammer rundstrækningen med Kiddesvej.
Rundstrækningen i Frederiksværk. Sandskårsvej og målstregen ses nederst.
Stejl sjællandsk asfalt
I en tæt strid blandt klassementsfolkene vil fredagens 4. etape få en vigtig rolle. Her skal rytterne for fjerde dag i træk udkæmpe den afsluttende duel på en rundstrækning - denne gang i Frederiksværk i Nordsjælland.
Det er opløbsstrækningen, der er interessant: Straks efter et skarpt højresving skråner terrænet op mod målstregen. Sandskårsvej, som vejen hedder, er 450 meter lang og stiger med 6,6% i snit. (Selve strækningen til mål på sidste omgang er lidt kortere og stejlere, fordi stregen er placeret lige efter det stejleste stykke.) En hurtig mand vil godt kunne stjæle et par vigtige sekunder her, og så er spørgsmålet, hvor meget der kan rokeres rundt i tabellen på de to sidste etaper: enkeltstarten med start og mål i Helsingør og den klassiske afslutningsetape til Frederiksberg.
I 2014 stjal Michael Valgren det hele på sidstedagen. Dramatisk i den grad - og godt for spændingen i løbet, at turen gennem de københavnske gader er mere end bare paradekørsel. På den anden side ville det også være forfriskende, hvis en "bjergrute" som den i Vejle viser sig altafgørende. Og det er der gode chancer for netop i år.