Danskebjerge.dk undersøger:
DANMARKS LANDSKAB I FORANDRING - SÅDAN FOREGÅR DET (2/2)

Pludselige ændringer eller et langt sejt træk? Nogle steder ændrer det danske landskab karakter i løbet af en kort årrække. Andre steder går det langsommere, end de fleste tror. Danskebjerge.dk har kigget nærmere på tre markante lokaliteter.

I en forudgående artikel beskrev jeg, hvordan menneskeskabte forandringer påvirker det danske terræn. Det sker f.eks ved, at man graver, eller man justerer på vandstanden.

Ny ændring af drabeligt hul
På Bornholm gør man i stenbruddene begge dele. Først udvinder man granitten ved at hugge et dybere og dybere hul. Dernæst regulerer man vandstanden i bunden af det huggede hul. I princippet kan den ved stenbrydningen opståede sø have en overflade, der ligger næsten på niveau med det oprindelige landskab!

Sådan er det ikke helt ved Stubbeløkken øst for Rønne. Men vandstanden har ændret sig meget gennem de senere år, og det gør en stor forskel, når det gælder beregningen af, hvor dybt stenbruddet er.

Træk i skillelinjen for at skifte mellem de to billeder fra hhv. 2010 og 2013.

Som det fremgår af grafikken herover, hvor man ser Stubbeløkken på luftfotos med blot tre års forskydning i tid, så er søen blevet betragteligt større. Faktisk så meget større, at hullet nu er 30 meter mindre dybt, end det var i 00'erne. I dag angives hullet til at have et laveste punkt, der "kun" befinder sig 9,5 meter under havets overflade. Før lå det 39,5 meter under havets overflade.

Disse tal har jeg fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (tidl. Geodatastyrelsen), så jeg kan ikke med sikkerhed vide, hvornår de er registreret. Var de 39,5 meter f.eks. registreret på et tidspunkt, hvor vandstanden var ekstraordinært lav i stenbruddet? Det ved jeg ikke, men tallet var angivet som det officielle et stykke tid efter, at vandstanden blev hævet.

Denne hævede vandstand ændrer ikke på, at Stubbeløkken stadig har Danmarks dybeste punkt i åbent terræn. Kanten af stenbrudssøen ligger således stadig to meter længere nede end det dybest beliggende tørre punkt i Lammefjorden.

Samtidig må konsekvensen være, at søen er blevet til en af Danmarks dybeste søer. Kunstig ganske vist, men alligevel. Alene vandstandshævningens 30 meter er nok til at gøre søen til den tredjedybeste sø. Og hvis den forhenværende dybde på 39,5 meter var målt i forhold til søens størrelse i 00'erne, så skal den ikke have været særligt dyb dengang, for at man kan udlede, at den i dag er Danmarks dybeste sø.

Sådan kan tingene forandre sig i landskabet, når først mennesket har grebet fat i det. Én ting ved Stubbeløkken ser dog ikke ud til blive ændret foreløbigt, og det er stenbruddets absolutte dybde. Efter alle forlydender er udvindingen ophørt på det pågældende sted, og søen og hullet bliver altså ikke dybere, end de er.

Meter på meter forsvinder
Ét af de steder, hvor landskabsændringer giver anledning til rigtig meget omtale i disse år, er den nordlige del af Vesterhavskysten. Her æder havet sig bid for bid ind i landet i et tempo, der i geologisk forstand svarer til raketfart.

Mange sommerhusejere ser deres huse nærme sig afgrunden, eller rettere: det er afgrunden, der nærmer sig husene. Sommerhusejerne er selvfølgelig kede af udviklingen. Andre har det fint med, at naturen går sin gang.

Billedsammenligningen herunder viser, at klintekanten har bevæget sig ganske mange meter indad i en tiårig periode. I midten af billedet fra 2006 ser man den lille Mårup Kirke. Den blev for nogle år siden pakket pænt sammen og flyttet, da man regnede med, at hele arealet, som kirken lå på, snart ville forsvinde. Det er sket nu. Havde man intet gjort, var kirken styrtet i havet.

Jeg vurderer ud fra billeder og kortdata, at der på de ti år var ædt ca. 30 meter terræn.

Træk i skillelinjen for at skifte mellem de to billeder fra hhv. 2006 og 2016.

Kridtet holder skansen
Mens der år efter år forsvinder metervis af landjord ved den jyske vestkyst, så er der i den modsatte ende af landet, på Møn, ikke nær så meget fart på nedbrydningen. Og det endda på trods af, at stedet er berømt for sine klinteskred!

Til de mest kendte skred ved Møns Klint hører dét, der gik ud over Sommerspiret i 1988, og dét i 2007, hvor Store Taler styrtede ned og skabte en stor, midlertidig halvø ude i Østersøen.

Men én ting er spektakulære enkeltbegivenheder. Ser man bort fra dem, så er klinten faktisk forholdsvis stabil. Det viser sammenligningen af luftfotos fra stedet, her fra hhv. 2006 og 2017:

Træk i skillelinjen for at skifte mellem de to billeder fra hhv. 2006 og 2017.

Er der forskel? Ikke meget.

Det er Geocenter Møns Klint, man ser i midten. Det er bygget et stenkast fra klintens kant, men alle prognoser tyder på, at bygningen kan blive liggende der i mindst et par generationer.

Og hvorfor så dét? Er kridt da ikke et porøst og skrøbeligt materiale?

På sin vis, jo. Men til gengæld er østenvinden og Østersøen ikke nær så hård ved de danske kyster, som vestenvinden og Vesterhavet er det. Og så skal man tænke på, at et skred ved Møns Klint ikke betyder, at alt det sammenstyrtede materiale forsvinder helt. Noget falder blot ned og bliver liggende i en ny position inden for kystlinjen.

Læs mere om nedbrydningen af Møns Klint - og manglen på samme - i denne artikel.

Billedmontager ovenfor: Lavet af Danskebjerge.dk vha. Juxtapose JS.



Læs mere:   Havets bjerge   |   Selvforskyldt oversvømmelse?   |   Højeste gravhøje   |   Omskiftelige toppe, del 1