470,5 HØJDEMETER FRA BUND TIL TOP PÅ DANSK Ø

De er ikke blandt Bornholms største turistmagneter. Men øens højeste mast og dens dybeste hul er alligevel et besøg værd. Her ser du stykker af jordkloden, som er mange millioner år gamle. Og møder moderne teknologi, der muliggør tv og telefoni over store afstande. Og så pådrager du dig muligvis et mindre hold i nakken, for højdeforskellene er overvældende. Du finder dem ikke større noget andet sted i Danmark.

Det er vist nogle år siden, der sidst har været grund til at advare om sprængninger i Stubbeløkken.
Lad os starte fra bunden.

Lidt uden for Bornholms hovedby Rønne ligger et stenbrud, der hedder Stubbeløkken. Her har man udvundet Rønnegranit i mere end hundrede år, og det har efterladt et enormt hul - forsynet med en sø, der er dannet dybest nede i hullet. Står man på den vej, der er anlagt rundt om stenbruddet, er der mellem 93 og 106 højdemeter ned til søen. En aldeles dramatisk højdeforskel, som herhjemme kun findes tilsvarende på Høje Møn.

Og der er stejlt i Stubbeløkken. Fra kanten på sydsiden af bruddet er der et fald på svimlende 96,5% over en strækning på 100 meter til søens bred. Det svarer til næsten 45 grader. Flere steder undervejs er faldet omtrent lodret. (Se video herunder.)

Hullet bliver næppe større:
Der udvindes ikke længere granit fra den store råstofgrav i Stubbeløkken Stenbrud. Bruddet anvendes i stedet til jorddeponering. Virksomheden NCC vil dog bryde granit i et tilstødende område, har Bornholm.nu oplyst. I de senere år er vandstanden i Stubbeløkken Stenbrud i øvrigt blevet hævet med en del meter, så hvis man definerer vandoverfladen som hullets bund, er hullet ikke længere helt så dybt som beskrevet i denne artikel.
Kunstigt skabt
 Selvfølgelig er det ikke noget naturligt skabt landskab, man oplever her. Det betagende sceneri er udelukkende opstået, fordi vi mennesker er på evig jagt efter råstoffer.

Men suget i maven, når man kigger ned i det udhuggede krater, - det er lige så ægte, som hvis man stod ved en bjergvæg i Norge eller Alperne.

Fuglene er også tiltrukket af Stubbeløkken. Svalerne graver reder i stivnede jordbunker, og mågerne har etableret sig i tusindvis i en veritabel koloni. Et fuglefjeld, der leder tankerne hen på en anden klippeø, Island.

Danskebjerge.dk's film fra Stubbeløkken: Den ca. 100 meter dybe råstofgrav er et imponerende syn. Og samtidig et kig ind i den undergrund af granit, der blev skabt for 1,5 milliarder år siden.
Se flere klip med bakker og højdeforskelle på Danskebjerge.dk's YouTube-kanal.
Ligger under havet
 Stubbeløkkens stenbrud rummer ikke blot Danmarks dybeste åbne hul. Det har også en anden unik egenskab. Hullet stikker nemlig dybere end selveste havet. Hvis du stiller dig ved kanten af søen, befinder dine fødder sig 39,5 meter under havets overflade. Ingen andre tilgængelige overflader i Danmark er placeret så lavt. Det nærmeste man kommer, er i den inddæmmede Lammefjord i Nordvestsjælland, hvor terrænoverfladen når ned til minus 7,5 meter. (Læs mere om sammenligningen af lave danske punkter her.)

Den øverste del af Rø-senderen. Det er svært at få plads til den hele i ét billede.
Men lad os nu forlade dybderne for en stund.

Ja, faktisk skal vi blot fortsætte en halv snes kilometer ud ad landevejen mod Østerlars. Så kommer vi forbi Klemensker Plantage. Og herinde ligger - eller rettere: står - en seværdighed af betydelige dimensioner. 315,5 meter måler den på den ene led. Eller 431 meter, hvis man tager det hele med.

Knudepunkt for kommunikation
 Det handler om Rø-senderen. En gigantisk mast, som bl.a. kan tage æren for, at bornholmerne i 2009 fik digitalt tv på kanaler som DR1, DR2 og TV 2. Den er også knudepunkt for mobiltrafik fra store teleselskaber.

Hvis du finder frem til Rø-senderen, vil du formentlig kunne betragte den ganske uforstyrret. Det er ikke et sted, der tiltrækker horder af turister. Men okay, masten kan jo alligevel ses på lang afstand, så hvorfor tage til Klemensker Plantage for at gøre det? Fordi højden først for alvor mærkes, når man står tæt på mastens fod. I Stubbeløkken talte vi om det sug i maven, man kan få, når man kigger ned i et dybt hul. Lidt den samme oplevelse kan man få ved at kigge opad. Man kan kalde det højdeskræk med omvendt fortegn.

Rø-senderens fundament. Det befinder sig i en højde af 115,5 meter over havet.
En artikel i Berlingske har kærligt påpeget, at Rø-senderen i udseende godt kan minde lidt om Eiffeltårnet. Men med den tilføjelse, at den dog er nogle få meter lavere, hvis man medregner Eiffeltårnets tv-antenne. Hertil skal siges, at det kun er i sammenligningen af selve konstruktionerne, at den bornholmske mast kommer til kort. Hvis man tager underlaget med, er Eiffeltårnet kun ca. 360 meter højt, mens toppen af Rø-senderen som tidligere nævnt befinder sig 431 meter over havets overflade.

Højeste udgangspunkt
 Det er netop kombinationen af en høj konstruktion og en høj beliggenhed, der gør Rø-senderen speciel. Der findes enkelte andre master af samme højde i Danmark, men de er funderet i et noget lavere beliggende terræn. (Se også nederst på dette Wikipedia-opslag.)

Se stenbruddet og masten på kort her
Vær i øvrigt opmærksom på, at Rø-senderen har en lillesøster tæt ved, nemlig Årsballe-senderen. Den er kun godt halvt så høj, men der er alligevel risiko for forveksling, for det er ikke så ligetil at sammenligne højder på ting, der rager så meget i vejret. Et par informationer, der kan hjælpe med at ramme rigtigt: Rø-senderen ligger på den vej, der hedder Kongens Mark. Et snorlige stykke asfalt fører dig det sidste stykke derhen, og du kan ikke køre for langt, for vejen ender ved masten. Der er i øvrigt hegn rundt om anlægget, så en 315,5 meter lang klatretur må du skyde en hvid pind efter. Og apropos hvid pind, så er dét et andet kendetegn ved konstruktionen: Det er sådan noget lignende, der troner allerøverst oppe. Eller måske ligner det nærmere et juletræslys for enden af en umådelig lang stage.

Danskebjerge.dk's video af Rø-senderen: Så høj er den. Og i virkeligheden opleves den som endnu højere, men højdeforskelle kommer ikke helt til deres ret på film.
Se flere lokaliteter i det danske bakkelandskab på Danskebjerge.dk's YouTube-kanal.
Og hvad er så fællesnævneren for de to besøgte lokaliteter - Rø-senderen og Stubbeløkke Stenbrud? Well, først og fremmest er de mildt sagt påvirket af menneskehånd. På den måde opfylder ingen af dem det krav til "naturlighed", som man gerne opererer med inden for topografien.
Vinklen mellem bunden og toppen:
Danmarks dybeste hul og Danmarks højeste faste punkt ligger kun en halv snes kilometer fra hinanden. Nærmere bestemt: 10,86 kilometer. Det giver en vinkel mellem søen og mastetoppen på 2,48 grader eller det samme som 4,33 procent. Dimensioner, der svarer til en Kategori 2-stigning i cykelløbet Tour de France. (Hvis sådan en sammenligning overhovedet giver mening.)

Fortæller om bornholmsk geologi
 Og så alligevel: De har jo grundfjeldet til fælles. Bornholm og de nærmeste omgivende småøer har - modsat alle andre områder i Danmark - klipper, der rækker op over havet. Dette bevirker dels, at store dele af Midtbornholm, hvor også Rø-senderen står, er beliggende i over 100 meters højde (senderens fod står 115,5 moh.). Og dels gør det Bornholm interessant for råstofudvindere.

Danmarks dybest beliggende hul og Danmarks højest rækkende bygningsværk er med andre ord med til at fortælle historien om Bornholms særlige geologi.

Der står stadig maskiner nede i stenbruddet, men stedet bruges i dag mest til deponering af jord. (Foto må bruges af nyhedsmedier ved samtidig kreditering af Danskebjerge.dk.)

Vi mangler lige at gøre rede for det tal, der står i overskriften på denne artikel: de 470,5 meter. Det er den højdeforskel, der er mellem bunden af Stenløkke Stenbrud og toppen af Rø-senderen. Mere end bare et stykke statistik? Det fortæller i hvert fald, at vi mennesker kan udføre ting, som i størrelse overgår naturligt opståede landskabsformer. Det er da tankevækkende. Om de menneskeskabte fænomener så også er lige så kønne at se på, kan man altid diskutere.

Fotos og video: Danskebjerge.dk.


Se også:     Danmarks mest markante bakketoppe     Landets laveste punkter    Danske landskabsrekorder