|
|
|
Man skulle eje en u-båd:
DANMARKS STØRSTE BJERGE LIGGER PÅ HAVETS BUND (2:3) << >> Videnskaben er nået langt, men som det fremgår af første del af artiklen, er datagrundlaget mangelfuldt, når det gælder havdybder. Det får dog ikke Danskebjerge.dk til at give op... Danskebjerge.dk kontaktede derfor den myndighed, der har til opgave at holde styr på Danmarks ujævnheder: Kort- og Matrikelstyrelsen - eller Geodatastyrelsen, som den er blevet omdøbt til. Kunne man her præcisere, hvor i de danske farvande der er dybest - og hvor dybt?
Ikke bare sådan lige. I styrelsens første svar nævnes indledningsvist igen de 130 meter i Kattegat. Men da Danskebjerge.dk gør opmærksom på, at kilder beretter om endnu større dybder, bliver sagen undersøgt lidt grundigere. Enhedsleder Jes Carstens oplyser senere, at han med hjælp fra søopmåling og dybdedatabase har fundet frem til en større dybde. Den er på 145 meter. Denne dybde ligger få kilometer fra stedet med de 143 meters dybde, som Danskebjerge.dk fandt på søkort. De 145 meter er muligvis de samme 145 meter, som magasinet Søværnsorientering anførte. Skagerrak driller Så kommer vi til den maksimale dybde i den danske del af Skagerrak. Og den driller også. Først er der ellers en "nyhed" på trapperne. Ifølge Carstens har en søopmåler fortalt, at der er målt dybder på over 500 meter. Astronomisk - efter dansk målestok. Men ak... Det er efterfølgende ikke lykkedes at få bekræftet denne oplysning. Derfor må vi indtil videre holde os til styrelsens officielle søkort. Knap så spektakulært, men så alligevel. Kortet viser, fortæller Carstens, en dybde på op til 480 meter. Og det er da en del! Punktet ligger 70 kilometer ret nord for Hirtshals. Ganske tæt på Hirtshals-Larvik-færgens rute. Og akkurat inden for den såkaldte eksklusive økonomiske zone, hvor Danmark har retten til bl.a. havbunden og undergrunden. (Se placeringen på Danskebjerge.dk's kort.) Punktet er foreløbig ny rekordindehaver: Det må betegnes som den lavest beliggende naturlige lokalitet inden for det territorium, som Danmark råder over. Den vertikale afstand til havets overflade er tilmed næsten tre gange større herfra end fra det højeste punkt på Danmarks landjord. Punktet demonstrerer altså også, at Danmark så at sige er noget dybere, end det er højt.
Markante højdeforskelle Det dybeste sted er altså fundet - sådan nogenlunde. Men vores dykkermission er ikke fuldført. Vi skulle jo finde de største bjerge under vand. Og de er ikke nødvendigvis kun de steder, hvor der er dybest. Der skal også være stejlt - dvs. en stor højdeforskel koncentreret på en relativt kort strækning. Også her er vi begrænset af, at havbundene er sparsomt udforsket. Men kortene hjælper os et stykke af vejen. Man kan f.eks. se, at den førnævnte havdybde på godt 100 meter ved Christiansø ikke ligger langt fra øen, kun ca. 2 km. Det giver en hældning på gennemsnitligt 5 procent over 2 kilometer, hvilket kan konkurrere med de største skråninger på dansk landjord. Lillebælts svar på Himmelbjerget Et par lidt mere kendte havskråninger er lokaliseret i Lillebælt. De er endda til at finde via Geodatastyrelsens almindelige 1:100.000-landkort. Her er der vest for den sydlige ende af øen Fænø angivet dybden 81 meter, og da det er i et snævert farvand (faktisk i et område af Lillebælt, der kaldes Snævringen), er havbunden særdeles stejl til begge sider.
Bevæger man sig i modsat retning og fortsætter op på land og op til Fænøs højeste punkt, så er den samlede højdeforskel på 120 meter. Det svarer faktisk til den højdeforskel, der er fra foden af Himmelbjerget og til toppen! Afstanden er omkring 1,5 kilometer, så vi har at gøre med en stigningsprocent på 8 i snit. Lidt fladere end vejen op til Himmelbjerget, men klart sammenlignelig. Lillebælts kuperede dybder er populære i dykkerkredse, og selvom Marens Hul er lige dybt nok for dykkere, så har man kunnet lave videooptagelser derfra vha. en dykkerrobot. Optagelserne har afsløret "flotte skrænter og et rigt fiskeliv", beretter en af folkene bag filmen (se også nederst).
Også ved Læsø er havbunden overraskende varieret. Det viste en udforskning, som det daværende Danmarks Miljøundersøgelser foretog for få år siden i området mellem Læsø, Anholt og den svenske kyst. Her fandt man "et hidtil ukendt og enestående undersøisk istidslandskab med højderygge og dybe dale... Stenrevene er tilmed levested for en række arter, der ikke tidligere er fundet så sydligt i de indre danske farvande," lyder beskrivelsen. Flere af lokaliteterne har fået navne, og de taler deres eget tydelige sprog: "Kims Top", "Krateret" og "Kinesiske mur". Det vidner om et terræn svarende til det, man finder ved f.eks. Vejle, hvor tunneldale og ikke mindst smeltevandsfloder har skåret sig ned i landskabet. Ved Kims Top er der - som flere steder omkring Vejle - ca. 100 meter i højdeforskel over en beskeden afstand. Stejlheden af skrænterne ved Kims Top kan dog ikke defineres nærmere ud fra de oplysninger, der foreligger. 214 højdemeter Det er muligt, at det er i Kattegat eller Lillebælt, man skal finde Danmarks flotteste undersøiske skråninger. Men den største - den finder man altså i den danske del af Skagerrak.
Mellem det dybeste punkt på -480 meter og den nordjyske kyst er der således en delstrækning på 5 kilometer, hvor terrænhøjden ændrer sig med 214 meter. Det giver en gennemsnitlig stigning på 4,3 procent. Så stor en skråning finder man ingen andre steder på dansk landjord eller i andre danske farvande. Stejlheden synes moderat. Men måske kan nærmere undersøgelser afsløre markante kløfter og "bjergvægge" også dette sted, ligesom man en dag måske finder en anden skråning i Skagerrak, der er endnu mere markant. Der er udforskningsprojekter nok at tage fat på, hvis forskerne en dag skulle kede sig!
De danske have og bælter er ikke, som mange måske tidligere troede, formet som store baljer, der over ensformige, anonyme flader forbinder øer og landsdele. Det landskab - eller skulle man sige: vandskab -, som ligger under bølgerne, er mindst lige så kontrastfyldt som det, vi ser på og bevæger os på til daglig. Kun ganske få steder har mennesket været i nærkontakt med det undersøiske terræn, og der vil gå lang tid, før man har fuldstændigt kortlagt de danske farvande. Men gør det så meget? Det efterlader vel blot en hel del stof til fantasien, når man står ved kysten og spejder ud mod havet og dets hemmelighedsfulde mørke. På Danskebjerge.dk's kort kan du se de dybeste steder i dansk farvand. Du kan også vende tilbage til artiklens første del - eller læse det blogindlæg, der gik forud for artiklen. | ||||||||||||
