|
|
|
HER ER DANMARKS HÅRDESTE CYKELTERRÆN
Der er nærmest uendeligt mange måder at sammenstykke en rute på, men vil du have mange svære stigninger på den, er der nogle steder i Danmark, hvor de er nemmere at finde end andre.
Du kæmper dig op ad bakken. Puster ud, da du når toppen. Nyder frihjulskørslen på vej nedad. Men straks efter ser du den næste bakke tårne sig op foran dig. Du må på den igen. Sådan er det, når man cykler rundt på de mest kuperede vejforløb i Danmark. Men hvor finder man de hårdeste ruter? Det kigger Danskebjerge.dk nærmere på i denne artikel. Først lige et par betragtninger om, hvordan man kan måle hårdhed. Højdemeter gør forskellen Ingen ruter er ens og 100% sammenlignelige, men man kan alligevel bruge ét bestemt parameter til at stille dem op overfor hinanden, nemlig højdemeter. Én højdemeter udtrykker, at terrænet stiger med én meter, altså fx fra 30 meter over havet til 31 meter over havet. En kontinuerlig stigning, hvor bunden befinder sig i en højde af 30 meter over havet, og toppen i en højde af 70 meter over havet, har således 70-30=40 højdemeter. Når terrænet så falder efter toppen, og man derefter kommer til en ny stigning på 40 højdemeter, så er strækningens foreløbige antal højdemeter altså 40+40=80 højdemeter.
Højdemeterne siger ikke noget om stigningernes stejlhed. Alligevel viser erfaringen, at de ganske godt beskriver den oplevede hårdhed over en længere strækning. Så vi kan tage udgangspunkt i dem, når vi skal sige noget generelt om det danske cykelterræn. Kun få når over 10 Når man sammenligner ruter vha. højdemeter, kan man bruge et indeks, som findes ved at dividere højdemeterne med rutens længde. Hvis man fx har tilbagelagt 250 højdemeter på en 50 km lang tur, så er indekset 250/50=5. Det betyder, at der er 5 stigende højdemeter for hver kilometer. Et indeks på 5 er en gennemsnitligt kuperet rute efter dansk målestok. Et indeks på under 3 repræsenterer, at ruten er temmelig nem. Et indeks på over 7-8 er en krævende rute, hvor ruteplanlæggeren typisk har gjort sig umage med at lægge bakker ind. Den magiske grænse for ruter på asfalteret vej er 10. Kun ganske få steder i Danmark kan man designe en længere rute med over 10 stigende højdemeter pr. kilometer. Og man skal være kreativ og finde de største stigninger, hvis det skal kunne lade sig gøre. Formentlig vil man også skulle begrænse rutens længde for at nå op over 10. Ellers løber man meget nemt tør for stigninger, og derefter vil indekset falde drastisk. Den sandsynligvis skrappeste lange rute i Danmark - i al fald blandt dem, der har været brugt til løb gentagne gange - er Grejsdalsløbets længste distance. Det er en kontinuerlig rute omkring Vejle uden nævneværdige gentagelser af de samme strækninger. Ruten har som regel ligget i omegnen af 220 km i længde. Antallet af højdemeter er lige nået op over 2.000, og det giver omkring 9 - altså akkurat ikke nok til at komme op på det magiske 10 i indeks.
Listen med de hårdeste løb Så vi skal finde nogle mellemlange distancer, hvis vi skal lave en meningsfuld sammenligning af ruter rundt omkring i Danmark. Og det lader sig også gøre, fordi mange løbsarrangører vælger at placere deres ruter på rundstrækninger. Det kan f.eks. være en 55 km lang rundstrækning, hvor så de deltagere, der ønsker at køre langt, kan melde sig til 110 km-distancen og tilbagelægge rundstrækningen to gange. Danskebjerge.dk har kigget på udvalgte motionsløbsruter (med og uden gentagne rundstrækninger) på 100-130 kilometers længde og kan på den baggrund lave følgende rangliste: 1. Bornfondo, Gudhjem, 4 runder (afvikles ikke mere) Strækningens længde: 4x30=120 km. Højdemeter: 4x413=1.652. Hårdhedsindeks: 13,8 Løbets hjemmeside 2. Geopark Grand Prix, Odsherred, 3 runder Strækningens længde: 3x37,5=112,5 km. Højdemeter: 3x466=1.398. Hårdhedsindeks: 12,4 Løbets hjemmeside 3. Mols Bjerge Grand Prix, 2 runder Strækningens længde: 2x50=100 km. Højdemeter: 1.156. Hårdhedsindeks: 11,56 Løbets hjemmeside 4. Grejsdalsløbet, Vejle, Medio Fondo Strækningens længde: 126,5 km. Højdemeter: 1.342. Hårdhedsindeks: 10,6 Løbets hjemmeside 5. Tour de Midtjylland, Silkeborg, Medio Strækningens længde: 100,5 km. Højdemeter: 1.054. Hårdhedsindeks: 10,5 Løbets hjemmeside 6. Danmarks højeste motionscykelløb, Skanderborg, "blå" Strækningens længde: 107,5 km. Højdemeter: 1.113. Hårdhedsindeks: 10,4 Løbets hjemmeside Antallet af højdemeter er altid omfattet af en vis usikkerhed. Især Garmin er slem til at tælle meget forkert. Derimod er RideWithGPS og Stravas højdekorrektion ganske pålidelige. For at sikre en nogenlunde troværdig sammenligning er samtlige ruter ovenfor gjort op vha. RideWithGPS. Bemærk også, at nogle af de nævnte events har flere forskellige løbsruter at vælge imellem. Hårdheden af dem kan variere. Listen skal derfor mere ses som en indikation end som den endelige sandhed.
Mest bakkede landskaber En anden forskel, som er værd at notere sig, er, at nogle af løbene på listen har rundstrækninger, der gentages, mens andre løb ikke har det. Som nævnt er det nemmere at lave en rute med mange højdemeter, hvis den er placeret på en rundstrækning, end hvis ruten er ét langt vejforløb. Man kan derfor med nogen ret sige, at når nummer 4 til 6 på listen (Grejsdalsløbet, Tour de Midtjylland og Danmarks Højeste) er uden gentagne rundstrækninger, så er det udtryk for, at de ligger i de mest kuperede landskaber, mens de andre løb ligger i landskaber, hvor bakkerne er koncentreret indenfor et mindre område. På den baggrund ser Danskebjerge.dk's rangering af de danske bakkeområder således ud: 1. Vejle Fjord og Ådal Beskrivelse af landskabet 2. Søhøjlandet Beskrivelse af landskabet 3. Vejrhøjbuen Beskrivelse af landskabet 4. Nordbornholm Beskrivelse af landskabet 5. Mols Bjerge Beskrivelse af landskabet 6. Lindenborg Ådal Beskrivelse af landskabet 7. Sydfynske Alper Beskrivelse af landskabet Rangeringen bygger dels på en sammenligning af højdemeter og dels på stigningernes karakter, herunder hvor tæt de ligger på hinanden, og hvor stejle de er.
Bakkeområdet i Odsherred opnår sin tredjeplads i kraft af høje stigningsprocenter og tæt koncentration af bakker, mens antallet af stigninger i området er mere begrænset og trækker ned i forhold til Vejle og Søhøjlandet. Vejle vinder akkurat over Søhøjlandet, fordi de vejlensiske stigninger er stejlere, hvilket skønnes at vejere tungere, end at Søhøjlandet byder på et højere antal store stigninger. Mols Bjerge og Nordbornholm er meget lig hinanden, når det gælder bakker. Bornholms stigninger er stejlere end dem, man finder på Mols, mens det trækker ned, at de bornholmske stigninger altovervejende ligger ved kysten, og der er langt fra stigningerne i vest til stigningerne i øst. Til gengæld er både Nordbornholm og Mols Bjerge et niveau over Rebild Bakker, Sydfynske Alper og andre kuperede egne i Danmark. Veje fortæller ikke alt De overordnede forskelle på bakkelandskaberne er selvsagt ikke ensbetydende med, at enhver vejstrækning afspejler forskellene. Der er en del steder i Danmark, hvor man kan designe en rute, der er mere krævende end en given rute i de områder, der er nævnt ovenfor. Men alt andet lige er der altså flest højdemeter at komme efter i egne som Vejleområdet, Søhøjlandet og Odsherred, og når vi tager udgangspunkt i officielle løbsruter som ovenfor, får vi et nogenlunde objektivt billede af, hvor der er mest bakket. Det skal her bemærkes, at vi altså taler om veje. Asfalterede vejes udformning og tæthed er ikke et direkte udtryk for, hvordan landskaber er i geologisk forstand. Én af grundene til, at der f.eks. i Vejle Ådal er mange veje med stigninger, er, at byen Vejle ligger, hvor den gør. Dermed er der anlagt flere skrånende veje i dette område, end der er i områder, der er mindre bynære. Men uanset forbeholdene er der ingen tvivl om, at Vejle-egnen scorer højt på alle bakkeparametre.
Se også: Skrappeste stigninger Danmarks mest kuperede egne Essensen af stejlhed (blog) Danmarks bjergbyer (blog) Odsherreds monsterbakker
|
| |||||||||||||
