ANALYSE: DM-RUTEN BLIVER SVÆR FOR UDBRYDERE

Den 21,5 km lange rundstrækning i og omkring Vordingborg. Start og mål befinder sig ved den røde markering.
Enkelte stigninger kan bruges til angreb, men især de afsluttende kilometer favoriserer større grupper og tungere ryttere.

Stigningsprocenterne får et lille nøk nedad, når DM i linjeløb afvikles i Vordingborg i weekenden 22.-23. juni.

For mens mesterskaberne sidste år bl.a. bød på adskillige ture op ad den berygtede bakke ved Pøt Mølle, så er puklerne i det sydsjællandske landskab noget mindre skræmmende.

Men for spændingens skyld kan man håbe, at der alligevel er ryttere, der tør udfordre feltet, og derfor er det relevant at se nærmere på de steder på DM-ruten 2013, hvor lykkeridderne har de bedste chancer for at skabe ravage.

Fra målstregen er der kun et stenkast til det ca. 650 år gamle Gåsetårn, der er Vordingborgs berømte vartegn.
Åbent terræn
Løbet foregår på en rundstrækning, der er forholdsvis lang. 21,5 kilometer skal rytterne tilbagelægge, før de igen når tilbage til målområdet på Slotstorvet ved siden af Valdemar Atterdags berømte Gåsetårn.

Rundstrækningen er formet som et skråtstillet ottetal og bevæger sig fra Vordingborg mod øst og retur. Nær Nyråd drejer man mod nord og kører gennem Ørslev, hvorefter man igen vender snuden mod Vordingborg.

Da forfatteren til denne artikel prøvekørte ruten, var vinden typisk dansk: jævn og fra vest. Terrænet er generelt ret åbent, og derfor kan blæsten mærkes. Men der er ikke rigtig nogen lange stræk, hvor man ligefrem kan se for sig, at vindforholdene alene får afgørende betydning for løbet. Med mindre der blæser en halv pelikan selvfølgelig.

SE FILM MV. FRA RUTEN I VORDINGBORG HER!

På stor klinge
Ser man på højdeprofilen, kan udfordringerne virke moderate. Der er godt 100 højdemeter på rundstrækningen, hvilket er pænt efter sjællandsk målestok - men det er under gennemsnittet, hvis man sammenligner med de senere års mesterskaber. Samtidig holder stigningsprocenterne på bakkerne sig på et étcifret niveau, så det bliver et cykelløb på den store klinge.

Rynkebjerg er den mest udfordrende bakke på DM-ruten 2013. Her ses stigningens sværeste parti.
Dette udelukker dog ikke, at især de lettere ryttertyper kan få noget ud af de terrænforskelle, der faktisk findes på ruten.

Den første mindre stigning ligger på Københavnsvej lige efter start. En sejtrækker for de lokale, når de skal cykle på arbejde, men for trænede ryttere er de ca. 20 højdemeter ikke det vilde. Samtidig er stigningen snorlige, og hvis vinden er fra vest, som den jo oftest er, har man endda medvind.

Modstand på Rynkebjerg
Derefter følger et hurtigt stykke gennem lidt skov, og fire kilometer og et venstresving senere når man frem til rundstrækningens mest udfordrende bakke, Rynkebjerg. Den stiger med 3,3% over en distance på knap 1200 meter. Især det midterste stykke yder god modstand, uden at det dog kan kaldes stejlt.

Jeg pressede mig selv ganske hårdt på bakken og holdt mig på 24-25 km/t det meste af vejen. Da jeg kun betragter mig selv som en middelgod motionscyklist, vil eliterytterne nok kunne ligge oppe i 30'erne her, og spørgsmålet er, om det reelt vil kvæle mulighederne for angreb. Uanset hvad er Rynkebjerg et af få steder, der er oplagte som springbræt for de udbrudslystne.

Flere detaljer om ruten ved Vordingborg? DEM FÅR DU HER. >>

Hård i vinden
Den anden chance ligger et par kilometer længere fremme, på vejen hjem mod Vordingborg. Her er vi kommet tilbage til Københavnsvej, men kører i modsat retning mod samme top. Der er lidt flere højdemeter i bakken fra denne side, ca. 30, og hvis vinden er i vest som på min prøvetur - eller måske endda i sydvest -, kan det godt blive ganske anstrengende her.

Især ét forhold taler dog imod, at de nævnte stigninger får afgørende betydning for udfaldet af DM 2013: Rundstrækningens sidste ca. 5 kilometer er næsten helt uden forhindringer. Med andre ord vil et hovedfelt have rigtig gode muligheder for at sluge eventuelle udbrydere inden opløbet hen mod Slotstorvet.

Strækningen syd for Ørslev er blandt de smukkeste ved årets DM i landevejscykling.
Fra rundkørslen på Københavnsvej falder terrænet fra ca. 34 moh. til næsten 0 nede i Vordingborg by, og turen derned går ad Brovejen, som er aldeles ukompliceret. Der kommer så godt nok et gevaldigt sving, når rytterne skal ind i selve byen, og på opløbsstrækningen på Færgegårdsvej går det en smule opad (ca. 10 højdemeter). Men det er næppe noget, der for alvor vil give et jagtende felt grus i maskineriet.

Minder om VM
Ruten i Vordingborg minder på flere punkter om VM-ruten 2011, der var placeret nordvest for København. Her var der også et par stigninger, der i sig selv havde potentiale til at gøre en forskel. Men rutens kilometerlange partier på flad vej gjorde det omsonst at forsøge udbrud. Man kunne godt forestille sig, at noget lignende vil være tilfældet ved DM i Vordingborg.

Meget afhænger dog også af holdenes interesser og styrker. Cavendish havde et umådeligt stærkt hold bag sig, der havde som sit klare mål at køre ham frem til bunden af Geels Bakke. Helt så enkelt kan sagen nok ikke stilles op forud for DM. Men at løbet skulle blive afgjort ved, at en enkelt rytter stikker af på f.eks. Rynkebjerg og holder til mål, virker urealistisk.

Alle fotos: Danskebjerge.dk



Se også:   DM-rutens hårdeste bakke (blog)     Pøt Mølle og DM 2012    Danmarks skrappeste stigninger