Det meste asfalt i Jyllands største by er skrånende, men hvor er hældningerne størst? Det ser vi på i denne artikel. Der er en oversigt over udvalgte stigninger nederst.
Du får pulsen i vejret, hvis du skal op til Århus Universitets afdelinger på Høegh-Guldbergs Gade. Og det er langt fra det eneste sted med skrånende asfalt i Danmarks næststørste by.
Skal man pege på en forskel på Danmarks største og næststørste by, er det oplagt at nævne indbyggertallet. Der bor omtrent dobbelt så mange mennesker i København som i Århus. Men en anden forskel er også væsentlig: terrænet.
Mens København kun har én nævneværdig bakkeknold, nemlig Valby Bakke, så er den jyske hovedstad proppet med stigninger og fald. Vælg to tilfældige punkter i Århus, og du vil formentlig se, at der skal køres opad eller nedad for at komme fra det ene punkt til det andet. Der er en grund til, at Danskebjerge.dk har kåret Århus som Danmarks næststørste bjergby, kun akkurat overgået af Vejle.
Strækningen Hjortensgade-Langelandsgade er en af de mange strækninger i Århus, hvor cyklisterne oplever, at terrænet bare stiger og stiger.
Oprindeligt flad
Århus opstod som havneby i vikingetiden og var som sådan flad. Først da byen for alvor begyndte at vokse i 1900-tallet, blev de omkringliggende bakker en del af den. Og det indebar, at der blev anlagt veje på det skrånende teræn. Skulle du ind i centrum af Århus, skulle du med stor sandsynlighed ned ad bakke, mens det modsatte gjaldt, hvis du skulle væk centrum. I hvilke retninger man i dag finder de hurtigste nedkørsler og vanskeligste opstigninger, vender vi straks tilbage til.
Som det fremgår af dette kort, var Århus indtil for 150 år siden endnu en ret bakkefattig by. Men så fik den vokseværk og groede ind i de omgivende skråninger, navnligt på den nordlige side af ådalen.
Lige et par ord om Århus' grundlæggende vejstruktur:
Fra bymidten, som i virkeligheden er byens østligste side fraregnet havnearealerne, er der knap to kilometer ud til den ringvej, der i en halvcirkel omkranser bymidten, og som bærer tre navne: Nordre Ringgade, Vestre Ringgade og Søndre Ringgade.
Bakker ophører ved ringvej nummer to
Et nøk længere ude finder vi en ringvej nummer to. Den er ca. 12 kilometer lang og ligger omtrent dér, hvor terrænet ophører med at stige.
På tværs af disse to ringveje går så en håndfuld udfaldsveje med rod i midtbyen. De fleste af disse udfaldsveje er kraftigt skrånende. Ikke sådan at forstå, at de er voldsomt stejle, men de skråner over en stor distance og har en stor højdeforskel.
Højdekurverne på Kortoverblik.dk viser tydeligt, at alt terræn er stigende, når man bevæger sig mod nordvest fra den centrale og sydlige del af Århus.
Tager vi disse veje fra det allerinderste af Århus og ud til den yderste ringvej er højdeforskellene således:
· Grenåvej (mod nord): 44 meter · Nørrebrogade/Randersvej (mod nord): 79 meter · Ny Munkegade/Paludan-Müllers Vej (mod nordvest): 75 meter · Viborgvej (mod nordvest): 77 meter · Silkeborgvej (mod vest): 35 meter · Skanderborgvej (mod sydvest): 5 meter
Bakkefattigt mod syd, men så ...
Vejene er anført i en rækkefølge, der afspejler, hvordan de ligger fra nord mod syd. Dermed kan man også se, at det er i byens nordlige og sydlige dele, at højdeforskellene er mindst.
Dette gælder dog ikke, hvis man bevæger sig så meget mod syd, at man rammer de skovklædte Skåde Bakker, for her går det markant opad. Toppen af den lange Oddervej befinder sig 97 meter over havet, hvilket er højere end terrænet ved ringvejene, omend de kunstige Hasle Bakker i det vestlige Århus når op i 105 moh.
Oddervej er en af de danske veje, der har den største højdeforskel - næsten 100 vertikale meter målt fra bunden af bakken ved Århus' sydlige kyst (fotoet).
Men hvilke stigninger er så de mest frygtindgydende - hvilke er sværest at bestige på to ben eller på to hjul?
Ser man alene på stejlhed, så har Danskebjerge.dk tidligere identificeret og undersøgt den mest udfordrende asfalterede Århusbakke. Den hedder Krathusvej og ligger i byens nordlige del - læs mere om den her. Af andre veje med høje stigningsprocenter kan nævnes Harald Selmers Vej og Ny Munkegade. Begge med en hældning på omkring 5% i gennemsnit.
To kriterier
Men nu er det jo størrelsen snarere end stejlheden, der karakteriserer de århusianske bakker, så lad os kigge på det. Og lad os benytte to kriterier: Bakkerne skal være stejlere end 3% i snit (som er Danskebjerge.dk's generelle kriterie for bakker), og de skal have en højdeforskel på over 50 meter.
Udsigt fra Jelshøj i retning af Århus midtby. Man fornemmer tydeligt, at Århus Domkirke, som ellers har Danmarks højeste kirketårn, ligger nede i terrænet (midt i billedet).
Stejlhedskriteriet skubber Oddervej af listen. Vejen har som nævnt flere højdemeter end de andre større udfaldsveje, men disse højdemeter er fordelt på tre delstrækninger, og samlet set ender Oddervej derfor på en gennemsnitlig stigningsprocent under 3.
Noget lignende gør sig gældende for flere af de nordligere veje, bl.a. Vestre Strandallé oppe i Risskov, som ellers har hele 77 højdemeter.
Vejen mod Randers er gevaldig
Men strækningen Nørrebrogade-Randersvej klarer den. Det er en bred og snorlige vej, som kulminerer nær det gamle vandtårn fra 1907. Der er i alt 75 højdemeter fordelt på 2.280 meter. Det giver en stigningsprocent på 3,3%. Der findes på landsplan kun en snes stigninger, der har et større antal højdemeter og samtidig klarer grænsen på de 3% i gennemsnit.
Nørrebrogade og dens forlængelse Randersvej har en hældning på godt 3% - overkommeligt for de fleste, ja, men med en længde på over 2 kilometer er det alligevel en hård nyser.
Nørrebrogade-Randersvej får dog konkurrence til stregen i Århus. I forbindelse med et nyligt besøg i den jyske hovedstad blev jeg nemlig opmærksom på et hyggeligt ældre parcelhusområde, som ligger omkring et af byens højeste punkter (85 moh.). Drejer man af fra Viborgvej og bevæger sig ind i dette kvarter ad villavejene Højkolvej (et skønt bakket vejnavn!) og Elhøjvej, så når man op på hele 79 højdemeter i alt, og snitprocenten strejfer lige akkurat de magiske 3. En stor bakke, kan man roligt kalde den.
En bakke, der er på tværs
Nu er det ikke alle århusianske stigninger, der har retning ud ad byen. Enkelte går også på tværs, f.eks. vejstrækningen Viby Ringvej og Åby Ringvej. Begge indgår i Århus' ydre ringvej med dens sydlige start nær Århus Å. I alt er der på Viby Ringvej/Åby Ringvej-stigningen 65 højdemeter, som er fordelt på 1.875 meter. Stigningsprocenten er 3,5 i snit.
Takket være de mange bakker rundt om Århus er det muligt at designe en rundstrækning med hele 1.650 højdemeter fordelt på 162,5 km, vel at mærke uden genbrug af en eneste stigning. Se hele Elias Foldagers rute på RideWithGPS her.
Stop for rødt
Som det fremgår er der masser af kuperet terræn at kaste sig ud i, hvis man befinder sig i Århus. Det, man bare skal være opmærksom på, er, at bakkerne er viklet ind i en storbys infrastruktur. Det betyder bl.a., at der er mange trafikerede kryds på de forskellige vejstrækninger. Og man skal være ret heldig for at komme fra bund til top på de store udfaldsveje uden at skulle holde for rødt lys en eneste gang.
Den slags undgås nemmere ude i det åbne land, og faktisk er der ikke så skrækkeligt langt ud til det, når man er i det indre Århus. Man kan f.eks. bevæge sig ud til Brabrand Sø, hvor der begynder at blive længere mellem husene, og derfra er der kun en halv snes kilometer ud til et meget landligt bakkelandskab.
MARKANTE ÅRHUSIANSKE BAKKER Stigningerne befinder sig alle indenfor 7 km af byens centrum.
Største kontinuerlige stigninger:
Nørrebrogade/Randersvej: 2.280 m med 3,3% i snit
Viborgvej/Elhøjvej: 2.650 m med 3,0% i snit
Stejle stigninger:
Krathusvej/Rislundvej: 650 m med 6,2% i snit (maks.: 13%)
Harald Selmersvej: 620 m med 5,2% i snit
Andre stigninger:
Skovbakkevej: 710 m med 4,9% i snit
Høegh-Guldbergs Gade: 650 m med 4,2% i snit
Største højdeforskel på asfaltvej:
Oddervej: 92 meter
Byens højeste terræn:
Skådehøjen: 105 moh.
Smukkeste bakke på Århus-egnen:
Jelshøj: 128 moh. (inkl. gravhøj)
Århus byder ikke blot på nogle af Danmarks største bakker, men også på Danmarks p.t. højeste bygning. Danskebjerge.dk's film viser udsigten samt turen op og ned.